»Jeg har lige fået en ordre ind, som jeg først kan lave i august 2021.«
Sådan lyder det fra Benjamin Rasmussen, indehaver af BR Totalbyg i Herlev, som gennem de seneste to årtier har arbejdet med etablering af badeværelser samt indvendige totalrenoveringer af lejligheder og huse.
Han har svært ved at forstå logikken i, at regeringen med finanslovaftalen for 2021 fordobler håndværkerfradraget.
»Der er godt gang i den lige nu. Jeg har aldrig haft så meget at lave som nu. Jeg mangler 100 pct. sikkert ikke ordrer,« siger han.
Søndag fremlagde regeringen finanslovaftalen for 2021, som blev indgået med støttepartierne i rød blok.
Som en del af aftalen hæves beløbsgrænserne i den såkaldte boligjobordning.
Håndværkerfradraget fordobles fra 12.500 kroner i år til 25.000 kroner næste år, og servicefradraget, der for eksempel dækker vinduespudsning, børnepasning og havearbejde, stiger fra 6.200 kroner i år til 25.000 kroner næste år.
Den samlede merudgift for skatteyderne er ifølge regeringen 340 millioner kroner.
De penge kunne være brugt mere hensigtsmæssigt, mener Michael Svarer, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand.
»Det er ikke nogen god idé at understøtte efterspørgslen i en branche, som kører på et meget højt blus i forvejen og ikke kan skaffe mandskab til opgaverne. Det øger ikke beskæftigelsen. Den mest åbenlyse effekt er stigende priser,« siger han.
Det betyder ifølge Michael Svarer, at den fradragsmæssige gevinst for de, der benytter håndværkerfradraget næste år, meget vel kan blive helt eller delvist spist op af, at håndværkerne har skruet timepriserne op, fordi de kan vælge og vrage mellem opgaverne.
»Håndværkeren kan selvfølgelig købe flere varer i Brugsen, når han kan tage mere for at lave det samme. På den måde får det en lille effekt på økonomien. Men det var jo nok ikke det, der var meningen,« siger Michael Svarer.
Han påpeger, at håndværkerbranchen i forvejen nyder godt af et hedt boligmarked, at kommunernes anlægsloft er ophævet samt ikke mindst udbetalingen af et tocifret milliardbeløb i feriepenge, som danskerne i høj grad bruger på boligforbedringer.
Det havde været klogere at beholde pengene under låg i Finansministeriet, mener Michael Svarer. Eller alternativt at have brugt dem til at øge beskæftigelsesfradraget eller til at holde hånden under eksempelvis oplevelses- og turismeerhvervet, som er skudt i sænk af coronapandemien
Finansminister Nicolai Wammen anerkender, at der ikke er et akut behov for at stimulere håndværkerbranchen.
Han hæftede sig under fremlæggelsen af finanslovaftalen ved, at det forhøjede håndværkerfradrag er slags forsikring under håndværkerbranchen i 2021, som ifølge regeringen er præget af usikkerhed på grund af coronapandemiens uforudsigelighed.
Samtidig slog han på, at det forhøjede håndværkerfradrag, der primært gives til energirenoveringer som for eksempel nye vinduer og isolering, skal være med til at skubbe Danmark i en mere grøn og klimavenlig retning.
Den pointe imødekommes af Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk, der er brancheorganisation for små og mellemstore håndværksvirksomheder.
Han mener, at det forhøjede håndværkerfradrag sammen med udbetaling af feriepengene kan få mange boligejere til at sætte gang i netop energiforbedringsprojekter.
»En af de ting, jeg regner med, der vil blive taget fat på, er isolering og energiforbedring af tage og loftrum i boligmassen. Her er stadig meget at hente, og det er opgaver, hvor arbejdsløn udgør en vigtig del, så skattefradraget kan udnyttes mest muligt til fordel for både beskæftigelse, boligejer og den grønne omstilling,« siger han.
I Herlev er Benjamin Rasmussen enig i Morten Frihagens betragtninger om feriepengene.
»Travlheden skyldes nok udbetalingen af feriepengene, og så er der mange, der arbejder hjemme i øjeblikket. Det gør nok, at folk tænker, at så er det nu, vi skal have fikset tingene. Men det højere håndværkerfradrag ændrer ikke noget for mig. Jeg har nok at lave.«
