Det er nemt at hæve kontanter og betale på rejsen, når man har kreditkortet med. Men det er sjældent gratis.
Faktisk kan du komme hjem med en uventet stor gebyrregning, hvis du ikke tænker dig om, når du svinger Visa/dankortet eller dit Mastercard på rejsen.
Sådan lyder det fra Ann Lehmann Erichsen, som har en fortid i Nordea, men i dag er uvildig forbrugerøkonom.
I samarbejde med den digitale bank Lunar har hun hugget sig vej gennem gebyrjunglen.
»Man skal se sig godt for og tage sig god tid til at betale. Ellers risikerer man at snyde sig selv for ganske store beløb,« siger Ann Lehmann Erichsen
I 2020 sikrede nye EU-regler dog, at man aldrig kan komme til at betale mere for at hæve euro i en hæveautomat i et EU-land, end man gør, når man hæver euro i sit eget hjemland.
Det betyder, at man som dansker betaler 30 kroner i valutakursgebyr, hver gang man hæver euro på sit Visa/dankort i en hæveautomat i Frankrig, Italien, Grækenland eller et hvilket som helst andet EU-land.
Dertil kan komme et hævegebyr på 0-15 kroner til din egen bank. Hos Jyske Bank er det for eksempel 15 kroner. I Sydbank er det 8 kroner.
Så hvis du bruger hæveautomaten seks gange under din ferie i for eksempel Italien og er kunde i Jyske Bank, lander gebyrregningen på 270 kroner.
Går turen til Tyrkiet eller Thailand med samme hævemønster, lander gebyrregning på henholdsvis 360 og 420 kroner, da det er dyrere at bruge kortet uden for EU.
Og bruger du MasterCard i stedet og har det samme hævemønster i Tyrkiet eller Thailand, hvor der hæves, hvad der svarer til 12.000 danske kroner lige fordelt over seks gange, må du af med henholdsvis 480 kroner og 540 kroner.
Man kan hæve op til, hvad der svarer til 2.000 danske kroner om dagen på sit Visa/dankort, og Ann Lehmann Erichsen anbefaler, at man hæver op til denne grænse, når man har brug for kontanter. Og det har man ofte i de sydeuropæiske lande, betoner forbrugerøkonomen.
»De er glade for kontanter sydpå, men kan man komme til at betale med sit kort på restauranten eller i butikken, er det en god idé, for det koster ikke noget gebyr.«
»Og så skal man skal lade være med at sjat-hæve i automaterne, for det koster dig 30-45 kroner hver gang, ligegyldigt om du hæver 50 euro, 100 euro eller op til grænsen på 2000 kroner (cirka 270 euro, red.),« siger hun.
Og så skal du for guds skyld undlade at takke ja til automaternes eller betalingsterminalernes lokkende forespørgsel om, hvorvidt du vil hæve eller betale i danske kroner.
»Hvis du tror, at det er en særlig service til dig som turist, at beløbet også vises i danske kroner, tager du fejl. Bag det ’tilbud’ ligger en ekstra udgift på lur i form af en særlig høj omregningskurs.«
»Så når du er uden for Danmark, skal du glemme alt om danske kroner,« siger Ann Lehmann Erichsen og tilføjer, at køb af en taske til 2.000 kroner hurtigt kan blive 150 kroner dyrere, hvis man uforvarende trykker ja til at betale i danske kroner frem for euro eller en anden valuta.
»Og hvis man står og skal betale sin hotelregning, og der kun står ‘danske kroner’ i displayet på betalingsterminalen, skal man bede personalet om at få det ændret, så den lokale valuta kommer frem. Man skal ikke lade sig stresse af det, for det koster dig dyrt bare at trykke ja til ‘danske kroner’,« siger Ann Lehmann Erichsen.
