Filippa Kock hævede telefonskærmen og viste sin billet til chaufføren, da hun i slutningen af april steg ind i bus 4A efter endnu en dag på Solrød Gymnasium.
Hun satte sig til rette. Gjorde klar til at komme hjem. Og så startede en saga, der har strakt sig over et halvt år og efterladt Filippa forbløffet.
Efter få minutter steg en gruppe kontrollører nemlig også ind i bussen. Da de nåede Flilippa, gik det op for hende, at hendes telefon var løbet tør for strøm.
»Jeg forklarer, at jeg lige har vist billet til chaufføren. Men kontrolløren siger bare, at han skriver en bøde, og at jeg så må tage den med Movia efterfølgende,« siger 18-årige Filippa Koch til B.T.
Et lille glimt af håb viste sig dog et kort øjeblik.
Kontrolløren spurgte, om hun kunne få strøm på sin telefon.
Det kunne hun. Filippa havde en bærbar computer med, som hun skyndte sig at hive frem, satte oplader i og fik tændt telefonen.
På to minutter var hun klar til vise kontrolløren sin gyldige billet.
»Men der vil han så ikke se billetten alligevel. Han var klar til at forlade bussen og steg af,« forklarer hun.
Tilbage sad Filippa med en bøde på 750 kroner og en gyldig billet.
Det var dog ikke enden på sagen. Det var begyndelsen.
For Filippa klagede til Movia med det samme, og de gik med til at reducere hendes bøde fra 750 til 125 kroner.
»Men det synes jeg ikke, var fair,« siger Filippa.
Så hun tog endnu et skridt og betalte 160 kroner for at tage sagen op i ankenævnet for Tog, Bus og Metro.
Penge, hun ville få tilbage, hvis hun vandt sagen.
»Jeg synes simpelthen, det er for åndssvagt, at når man betaler 1.000 kroner hver tredje måned for et ungdomskort, så skal man også have en bon for, at ens telefon løber tør for strøm,« siger Filippa:
»Jeg tænkte: 'Jeg vinder den sag'. Jeg havde jo gyldig billet. Det bør betyde, at man ikke skal betale en bøde.«
Filippa ventede i flere måneder på en afgørelse.
Den faldt den 30. oktober. Hun havde tabt.
I ankenævnets afgørelse stod det centralt, at hun ikke kunne fremvise billet i det sekund, kontrolløren krævede det.
Har du tabt en ankenævnssag, du vil fortælle om? Så skriv til npkj@bt.dk
At hun kunne vise billet to minutter senere, er ligegyldigt, fremgår det af afgørelsen.
Filippa skal nu betale 125 kroner til Movia plus 160 kroner i gebyr, fordi hun tabte sagen.
»Det er åndssvagt, at jeg taber, når de samtidig giver mig ret i, at jeg havde en gyldig billet,« mener Filippa.
Også Rasmus Markussen, som var et af de nævnsmedlemmer, som talte til Filippas fordel i sagen, har svært ved at forstå situationen.
Han mener, at sagen er en del af en uheldig tendens hos selskaberne.
»Vi synes jo, at selskaberne bør udvise lidt mere eftergivenhed, når passagererne helt tydeligt har en gyldig billet,« siger Rasmus Markussen, politisk medarbejder i Passagerpulsen i Forbrugerrådet Tænk:
»Man har desværre en tendens til at kigge lidt for meget på reglerne i stedet for den enkelte passagers situation. Jeg tror virkelig, de her selskaber kunne vinde en del goodwill ved at sætte det enkelte menneske før reglerne en gang imellem.«
Det skal Rasmus Markussen dog næppe gøre sig de store forhåbninger om.
Filippas sag er eksempel på et markant skifte, der er sket i det danske servicesamfund de seneste år, mener Johannes Andersen, sociolog ved Aalborg Universitet.
»Før i tiden var service i det offentlige båret af et menneske, der vurderede den konkrete situation. I dag har man taget den menneskelige kontakt ud af ligningen. Nu er det en automatiseret proces, hvor man krakilsk følger et sæt regler,« siger Johannes Andersen:
»Det er jo lidt ulykkeligt, og det er benhårdt. Man ser ikke på små nuancer,« siger Johannes Andersen.
Han forklarer, at der er en klar årsag til, at de vagter, som i dag står for kontrollerne, følger reglerne så stramt.
»Man ansætter kontrollører udefra, så de er helt adskilt fra servicedelen. Det er ren kontrol, og de her regler følges så stramt for at beskytte kontrolløren. Det gør det muligt for kontrolløren at fælde dom hver eneste gang uden slinger i valsen.«
B.T. har talt med Camilla Struckmann, som er kommunikationsdirektør for Movia.
Hvorfor annullerer I ikke bare hele afgiften her? Hvorfor er de 125 kroner vigtige for Movia?
»Det er ikke de 125 kroner, der er vigtige. Det vigtige er, at vi har nogle regler, der skal tage hensyn til kunderne og kontrollørerne, som til tider kan have et konfliktfyldt job. Kan man ikke vise sit periodekort, men har et gyldigt periodekort, kan man få afgiften nedsat. Og det er også sket i den her sag.«
Men kunne man ikke være lidt mere eftergivende?
»Vi er nødt til at behandle alle ens. Vi vil ikke sætte kontrollørerne i den situation, at de skal stå og træffe for mange afgørelser i en bus, der kan være ret presset. Det er ikke alle, der reagerer godt på en afgift. Så vi har nogle regler, der gør, at kontrolløren ikke skal stå og diskutere med passagererne.«
»Reglen er klar: Du kan kontakte os efterfølgende, og hvis du har et gyldigt periodekort, kan du få afgiften nedsat.«
