En direkte duel udkæmpes i disse dage i EU. På den ene side står Danmark, Østrig, Sverige og Holland i klubben 'sparebanden'.
På den anden side står 'venner af samhørighed', som tæller langt de fleste andre EU-lande – ført an af Tyskland og Frankrig. For Mette Frederiksen og den danske regering har duellen kurs mod total afklædning, lyder det fra en ekspert.
»Lige nu handler det om at finde ud af, hvordan EU-Kommissionen kan komme med noget på onsdag, så de her fire lande, inklusive Danmark, undgår at blive ydmyget og udstillet,« vurderer Marlene Wind, professor ved Københavns Universitet:
»Det bliver de nok uanset hvad, fordi de har været så hårde i deres linje. Men det handler om at give sparebanden noget, så det ikke ligner en ydmygelse.«
Det alvorlige knæk for Danmark og sparebandens strategi kom mandag i den forgangne uge.
Her stod den tyske kansler, Angela Merkel, pludselig for rullende kameraer sammen med den franske præsident, Emmanuel Macron, som var med på en skærm.
Sammen fremlagde EU's to mest magtfulde nationer et forslag, der indebærer, at alle EU-landene sammen låner 540 milliarder euro og fordeler pengene til de lande, der har været hårdest ramt af krisen.
Gælden skal alle EU-lande så betale i fællesskab for at vise solidaritet med eksempelvis Italien, der ellers kan ende med en voldsomt forøget statsgæld.
Sparebanden – anført af Østrigs premierminister, Sebastian Kurz – svarede hurtigt ved at afvise den idé: Man vil ikke hæfte for fælles gæld – blot være med til at skaffe penge på favorable vilkår, som de hårdest ramte lande så kan låne mod krav om reformer.
Og indtil for en uge siden så den holdning egentlig ganske stærk ud. Indtil Angela Merkels drøftelser med Emanuel Macron mundede ud i et forslag om, at EU optager gæld som samlet enhed.
»Det var en kæmpe bombe. Der er sket en fundamental holdningsændring i Tyskland. Det bliver voldsomt op ad bakke for sparebanden at fastholde den her linje nu,« siger Marlene Wind.
Der er to årsager til, at Tyskland har skiftet side.
»De tyske konservative er nået frem til, at det her handler om business. Hvis de sydeuropæiske økonomier – især Italien – styrter i grus, så er det også skidt for Tyskland. Italien er et kæmpe eksportmarked for tyskerne,« siger Marlene Wind.
Der er dog også en mere grundlæggende frygt, der har fået pendulet til at svinge væk fra sparebanden.
Da coronakrisen var på sit højeste, viste meningsmålinger i Italien pludselig, at et lille flertal af italienerne ville ud af EU. De følte sig svigtet, og den følelse kan måske blive forstærket, hvis ikke EU viser sig som solidarisk i genopretningen af blandt andet den italienske økonomi.
Hvis utilfredsheden resulterer i, at den ekstremt EU-skeptiske Matteo Salvini pludselig får magten i Italien og udskriver en folkeafstemning om EU-medlemskabet, kan det blive alvorligt for EU.
»Det her fylder meget i EU, og man er enormt bekymret. I lyset af brexit ville det være meget letsindigt ikke at tage det alvorligt. Man frygter, at italienerne pludselig siger: 'Hvad får vi ud af EU, hvis der ingen solidaritet er?',« siger Marlene Wind.
Onsdag skal EU så fremlægge den officielle plan for genopretningen af europæisk økonomi. Her vil det vise sig, om det er 'sparebanden' eller 'venner af samhørighed', man har lyttet mest til.
»Sparebanden får nok lidt – det kan være noget med, at man vil have en stærk kontrol med, hvor pengene kommer hen, og at flere af pengene går til grøn energi. Så kan man stå og sige, at man fik det med i aftalen,« vurderer Marlene Wind:
»Men det bliver Merkel og Macrons indspark, der står tilbage.«
