»Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod, men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.«
Den gamle sandhed, som stod lysende klar for evangelisten Mathæus for knap 2.000 år siden, gælder øjensynligt også noget så prosaisk som vindere og tabere under coronakrisen i dagens Danmark.
Mens boligejere med pensionsopsparinger har høstet gevinster af bibelske dimensioner, har lejere uden pensionsopsparinger måttet se med vantro på, at de intet har fået ud af de voldsomme prisstigninger på huse og lejligheder samt et aktiemarked, der har haft kurs mod himlen.
Et par på 45 år, der bor i en dyrere ejerbolig, har to middelindkomster og almindelige pensionsopsparinger, står således til at høste en gevinst på hele 1.026.000 kroner i øget friværdi og pensionsafkast i 2020 og 2021. Efter skat.

Det viser beregninger, som bankportalen Mybanker har foretaget for B.T.
Til sammenligning har et ungt par på 30 år, som bor til leje og endnu ikke er begyndt at spare op til pensionen, ikke fået så meget som én krone ud af coronakrisens overraskende bolig- og aktieoptur.
»Man må jo bare sige, at udviklingen har været heldig for dem, der allerede var inde på boligmarkedet og var begyndt at spare op til pensionen. Mens det er uheldigt for dem, der ikke er kommet med på vognen endnu,« siger boligekspert i Mybanker Michael Mogensen.
Størst gevinst har et 60-årigt par ifølge Mybanker beregninger høstet.
Parret bor i hus og har en solid pensionsopsparing, og de scorer derfor også et større afkast på pensionsopsparingen end det 45-årige par. Det 60-årige par står til en samlet bolig- og pensionsgevinst på knap 1,5 millioner skattefrie kroner.
Det svarer til næsten fire års udbetalt løn efter skat for parret på 30 år, der bor til leje og har en samlet indkomst på 600.000 kroner før skat, bemærker Mikael Mogensen.
Han påpeger, at regeringernes og centralbankernes massive stimulering af økonomien under coronakrisen har været gefundenes Fressen for boligejere med pensionsformuer placeret i aktier.
»Alle de penge, der er pumpet ud, skal jo placeres et sted. Og de er for en stor del røget over i boliger og aktier, og det er godt for dem, der har begge dele i forvejen,« siger Mikael Mogensen.
De stigende boligpriser har en indbygget, selvforstærkende effekt, forklarer han: Eksisterende boligejere ophober nemlig en stigende friværdi, som de ved et salg kan investere i en endnu dyrere bolig, og det er med til at presse priserne op.
Og huspriserne har i den grad haft fart på i år. Alene fra januar til februar er enfamiliehuse steget med hele 2,9 procent, viser dugfriske tal fra Danmarks Statistik.
Nationalbanken forventer i sin seneste prognose, at boligpriserne vil stige med hele 9,7 procent i år.

»Der er stadig meget høj aktivitet på boligmarkedet, og der er indtil videre ikke tegn på, at hverken stigende renter eller genåbningen af Danmark har lagt en dæmper på boligappetitten herhjemme,« siger privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.
Det såkaldte Systemiske Risikoråd, som rådgiver regeringen om finansielle risici, har varslet, at det til juli vil fremlægge konkrete forslag til indgreb, der kan lægge en dæmper på boligmarkedet.
Regeringen og et flertal på Christiansborg har afvist at gribe ind.