Der var lagt op til et ordentlig brag af en priskonkurrence, da B.T. onsdag 14. april besøgte 12 af landets førende supermarkedskæder.
I hvert supermarked blev 30 dagligvarer fyldt i kurven. Opgaven var at kortlægge den hastigt eskalerende priskrig i dagligvarebranchen og svare på spørgsmålet: Hvem er lige nu landets billigste?
Som dagen skred frem, og pristjekket gik sin gang, stod det klart, hvor intens kampen om at være billigst helt reelt er.
Pris er selvsagt et stort fokus i alle landets supermarkedskæder og er i stigende grad blevet afgørende de seneste år.
I takt med at discountsektoren har vundet frem i Danmark, er vigtigheden af at have billige varer i egne mærker som Budget, Coop, Rema 1000 og First Price blevet større.
Kan du ikke matche dine konkurrenter på noget så basalt som prisen for en liter mælk eller pakke mel, kan det koste dig kunder, lyder rationalet. Og det afspejler sig i pristjekket.
Forskellen på den samlede pris for kurven fra nummer et til nummer to i den endelige stilling er sølle 1,5 kroner.
»Der hersker lige nu en tilstand, hvor supermarkedskæderne følger hinandens priser minut for minut og retter dem dag for dag for ikke at skille sig ud. Det er en ekstremt skarp priskrig, som er blevet skærpet kraftigt de seneste måneder,« forklarer Bruno Christensen, ekspert i detailhandel.
Den billigste kurv med de 30 dagligvarer findes i Netto, som dermed vinder B.T.s store pristjek af dagligvarer med en kurv til 305,1 kroner.
Andenpladsen deler Rema 1000 og Lidl. Begge kæder er omkring 1,5 kroner dyrere end Netto.
Herfra følger de næste kæder relativt tæt efter.
Fra den dyreste kæde til den billigste i pristjekket er der ikke mere end fire procents forskel. Lige netop det tal skal dog tages med et stort gran salt.
Den pointe går vi i dybden med om lidt.
Men først til forklaringen på, at priserne er presset så kraftigt i bund, at 14 af de 30 dagligvarer i pristjekket koster fuldstændig det samme i alle 12 kæder.
»Det er på mange måder et resultat, som betyder, at det på lange stræk er ligegyldigt, hvor du handler, hvis du udelukkende går efter prisen og køber de absolut billigste varer,« siger Bruno Christensen:
»Den meget hårde kamp om kunderne er udløst af, at Coop har skærpet både retorikken og priserne de seneste måneder. Det har lagt pres på resten af markedet. Derudover har Rema 1000 stormet så hastigt frem, at det eksempelvis har presset Netto til at være utrolig skarpe for at beholde førerpositionen.«
For at illustrere hvor tæt det egentlig er, giver vi her et lille indblik i processen omkring tilblivelsen af dette pristjek.
Aldi anførte eksempelvis, at deres flødeboller vejer 50 gram mere end konkurrenternes, og at de derfor er fire kroner dyrere end resten.
Og rigtigt nok: Aldi taber flere placeringer, fordi de har valgt at have lidt større flødeboller end konkurrenterne, når det kommer til den billigste pakke med 12 styk. En lille forskel, som bliver afgørende.
Flere af kæderne afslørede også i processen, at de havde ekstremt godt styr på hinandens priser ved nærmest på forhånd at vide, præcis hvor de ville ende i den samlede stilling ud fra den kurv, vi havde købt.
»Det siger alt om, hvor vigtigt det her er for kæderne. De er klar over, at det kan koste kunder og svække deres image, hvis de ser for dyre ud i sådan en sammenligning,« forklarer Bruno Christensen.
Og så til pointen om, hvor meget du egentlig kan spare ved at skifte fra det dyreste supermarked til det billigste.
De to dyreste kæder i pristjekket, Spar og Meny, er nemlig lidt en historie for sig selv.
Da vi onsdag købte varer i de to kæder i butikker, som er placeret i København, kostede kurvene i de butikker 60-70 kroner mere, end der er anført i skemaet.
Da Dagrofa så havde priserne til gennemsyn, kom de tilbage med en lang række rettelser, som mindskede prisen kraftigt.
Det skete blandt andet, fordi de butikker, B.T. handlede i, enten ikke førte de billigste varianter eller havde prissat dem højere end Dagrofas vejledende udsalgspris. Det kan de individuelle købmænd nemlig bestemme at gøre i de to kæder.
Det betyder reelt, at priserne for kurven vil svinge, alt efter hvilken Spar eller Meny du handler i.
Priserne i skemaet er kurven i en verden, hvor den lokale købmand har valgt at føre sortimentet og prissætte det efter Dagrofas vejledende priser. Spørgsmålet er så, hvor ofte det reelt sker?
