Da Mette Frederiksen lørdag klokken 11 stillede op til pressemøde, var der blandt andet dømt opsang til minoriteter, opsang til alle, der ikke holder afstand i supermarkedet, og påbud om at bruge mundbind i offentlig transport.
Men i et minuts tid kom hun også ind på et emne, der kan vise sig at få enorm betydning for mange danskeres privatøkonomi de kommende år: et fald i BNP på 7,4 procent i andet kvartal af 2020.
Helt konkret betyder det nemlig, at den værdi, der bliver skabt i Danmark, faldt med historiske 42 milliarder kroner fra april til juni, fordi store dele af samfundet var lukket ned. Det samlede tab kan løbe op i 100-150 milliarder fordelt over hele krisen, vurderer Danske Bank.
Læg dertil, at regeringen har optaget lån for mindst 50 milliarder kroner for at udbetale lønkompensation og udskyde skat, og så har du en cocktail, der vil ramme de fleste danskere på pengepungen i større eller mindre omfang.
»En økonomi kan ikke blive ramt af så hårdt et stød, uden det har betydning. Selvfølgelig er det her ikke omkostningsfrit for danskerne,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, forbrugerøkonom i Danske Bank.
Men hvem bliver ramt og hvor hårdt?
Vi starter med dem, der allerede har mærket coronakrisens økonomiske nedtur.
»Reelt har 90.000 danskere nu mistet deres job på bare fire måneder, og der er fortsat mange på lønkompensation,« siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea:
»Tvangsnedlukningen af flere sektorer kan få permanente konsekvenser. Inden for luftfart ser det ikke godt ud. Det har enormt stor betydning, hvornår turisme og erhvervsrejser kommer i gang igen. Det samme kan man sige om kulturlivet, hoteller og restauranter. De sektorer er jeg bekymret for. Der vil man opleve stor usikkerhed omkring sin jobsituation, indtil krisen er slut.«
Og så er der de unge. Begge økonomer peger på, at rigtig mange unge mennesker har mistet deres indtægtsgrundlag, fordi de er blevet fyret, og nu står over for en svær periode.
»Der, hvor arbejdsløsheden er steget mest, er blandt de unge. Der er mange, som har mistet deres job i hotel- og restaurantbranchen for eksempel. Det bliver voldsomt svært for dem at komme ind på arbejdsmarkedet i en periode nu,« siger Helge Pedersen.
Og selv om du er i den heldige situation, at du ikke mister dit job, kan du nemt blive påvirket alligevel, er økonomerne enige om.
»Overordnet er der risiko for, at vi kan komme i en situation, hvor lønstigninger ikke kommer til at være særligt høje i en periode. Der er en del brancher, som har tabt penge, og det kan godt forplante sig, når der skal forhandles løn,« siger Louise Aggerstrøm Hansen:
»Og så kan det blive svært at finde et nyt job, hvis man gerne vil skifte. Der er nok ikke så mange at få.«
Også hvis du arbejder for en virksomhed, der i høj grad lever af eksport, kan det få konsekvenser i form af arbejdsløshed eller stop for lønstigninger, da en lang række af de lande, vi eksporterer til, er ramt mindst lige så hårdt økonomisk.
»Det er ikke godt, at vores eksportmarkeder er ramt så hårdt, og det vil kunne mærkes. Det positive er, at vi eksporterer rigtig meget medicin, medicinsk udstyr og fødevarer. De varer bliver afsat, om der er krise eller ej,« siger Helge Pedersen.
Lyspunkter er der dog trods alt også en del af.
Aktiemarkederne nærmest kollapsede i starten af coronakrisen, men er nu tilbage på niveauet fra før krisen.
Boligpriserne blev spået til at falde kraftigt i starten af krisen, men er faktisk steget i stedet for og er lige nu på et historisk højt niveau.
Og så bruger danskerne faktisk masser af penge. Krisestemningen har ikke sat sig i privatforbruget.
»Så selv om det er en alvorlig situation, så er der faktisk ret mange lyspunkter i mørket. Og vi regner med, at BNP stiger kraftigt i tredje kvartal,« siger Helge Pedersen.
Han mener faktisk, at det, flest danskere vil mærke noget til for alvor, er de tiltag, erhvervsdrivende er nødt til at gøre for at holde åbent, så længe coronavirus fortsat er en faktor.
»Kravene til vores sociale omgang med hinanden vil kunne mærkes især, tror jeg. Det vil også betyde en del for vores rejsevaner osv.«
Helt grundlæggende mener han ikke, at danskerne bliver ramt på samme måde som under finanskrisen.
»Efter finanskrisen tog det fire år, før økonomien rettede sig. Genopretningen er allerede i gang nu, og det vil formentlig kun vare et par år, inden økonomien er tilbage, hvor den kom fra, da vi blev ramt af covid-19. Derudover har du rekordlave renter på lån lige nu, og inflationen vil være relativt lav. Så selv om mange vil mærke krisen, vil det ikke være lige så hårdt som under finanskrisen.«
