»Vi blev nødt til at finde en indre ild, vi kunne puste op igen,« siger Rikke Øxner om tiden efter det, der skulle have været Aarhus Festuge 2020.
Rundt omkring i Aarhus var de mange forberedelser i gang. Der blev holdt møder, kunstnere blev booket, madmarkedet blev bygget. Der blev gjort klar til den helt store fest.
Men så detoneredes bomben, der kom til at sprænge det store arbejde og alle forhåbningerne i luften.
Midt i forberedelserne kunne mange medarbejdere i radioen høre, at det, de havde arbejdet på et helt år, var aflyst. Et arrangement i en budgetklasse på omkring 20 millioner kroner.
Det var 14 dage før Aarhus Festuge 2020 skulle begynde.
Rikke Øxner, direktør for Aarhus Festuge, oplevede ellers, at de havde taget alle forholdsregler og planlagt nøje, så arrangementet kunne løbe af stablen.
Derfor havde medarbejderne i tiden op til også brugt meget energi på at forsvare, at festugen kunne afholdes forsvarligt. Hvis man kan gå i teateret eller biografen, så kan man også komme til Aarhus Festuge, blev der sagt.
Rikke Øxner var optimistisk og kæmpede til det sidste. Til sidste sekund holdt hun fast i, at Festugen 2020 ville blive en realitet. Hun tilpassede og rettede til efter alle anvisninger. Derfor var det også ekstra hårdt, da det hele blev aflyst af borgmester Jacob Bundsgaard (S) efter anbefaling fra sundhedsmyndighederne.
»Det ramte som en boomerang. Mange sagde: 'I sagde, det var forsvarligt, det var det jo ikke.' Så vi blev mødt med en skepsis. Vi blev mødt af det hele. Skepsis, skuffelse, håb, folk, der var kede af det« siger Rikke Øxner.
Kort efter nyheden samledes de alle i, hvad der skulle have været et madmarked i ridehuset. Det blev det aldrig til. Det blev til gengæld samlingspunktet for alle de ansatte og frivillige, der satte sig i en rundkreds.
Der talte de om, hvor stærkt det hele var gået. Hvor ubehageligt det havde været at få nyheden på den måde og om, hvordan de skulle komme ovenpå igen.
»Det ville være forkert at sige, at det har været nemt. Det har været en mavepuster, og vi skulle med fælles hjælp op på hesten igen,« siger Rikke Øxner.
Hun beskriver det som en krisesituation. Først og fremmest begyndte hele aflysningsarbejdet. Samarbejdspartnere, der skulle have besked, kunstnere, der skulle skuffes.
Beskeden var dog klar til alle: Tak fordi I troede på det og på os. Vi gjorde, hvad vi kunne.
Og så delte de erfaringer og råd med andre i kulturbranchen, der led samme skæbne.
»Det har været enormt godt at have de her lidelsesfæller både i ind- og udland. Vi har hjulpet hinanden med at blive begejstret over tingene igen,« siger Rikke Øxner.
Alle kunstnere blev betalt. Alt skulle gå efter bogen, for man ville være sikker på, at de også næste år havde tillid til Aarhus Festuge.
Derefter startede arbejdet på næste års festuge på ny. Som man håbede, men ikke vidste, om man ville kunne afholde. Derfor er der også hele tiden blevet arbejdet med forskellige udgaver af festlighederne.
»Det har været en vild planlægningsproces. Vi har fået revet plejer væk, og så skulle vi tænke anderledes. I starten ærgrede vi os over alle begrænsningerne, men på et tidspunkt måtte vi sige, hvis vi skal kunne begejstre et publikum, skal vi selv være begejstrede – ellers kan vi ikke smitte med det,« siger hun.
Derfor er lysinstallationer også blevet det helt store emne i året Festuge. Det kunne nemlig lade sig gøre uden for mange mennesker på én gang, for tæt kontakt eller kunstnere langvejs fra.
Og sådan er planlægningen meget forløbet. Plan A, B, C og D. Hver gang restriktioner er blevet løsnet, har man kunnet åbne op for lidt flere ting.
Det har dog ikke kun gået den rigtige vej, og da samfundet til jul sidste år så frem med endnu en nedlukning, kunne det godt mærkes på gejsten ved holdet for Aarhus Festuge.
»Der kunne vi godt mærke, at det var hårdt, og vi var trætte,« siger hun.
Hun beskriver det som både sundt og irriterende at skulle være så detaljeorienteret i en planlægningsproces, hvor man aldrig kunne være sikker på, hvad der kunne gennemføres.
Først 14 dage før Aarhus Festuges begyndelse turde Rikke Øxner ånde lettet op. De var nået over de famøse 14 dage, som året forinden havde sat en stopper for al deres hårde arbejde.
»Der kunne vi puste ud og sige, nu bliver det til noget. Det har været lidt af en skræk i livet, og samtidig har vi glædet os sindssygt meget,« siger Rikke Øxner.
Nu er den så i gang, festugen. Det lykkedes endelig.
Ikke helt på samme måde, som det kunne have været. Det blev blandt andet ikke til noget med den åbningskoncert for 13.000 mennesker, som man faktisk kunne have afholdt. Beskeden kom simpelthen for sent.
Det er dog ikke noget, der fylder lige nu. For al frygten er gledet i baggrunden.
»Folk går rundt i byen og kigger på og deltager i Aarhus Festuge. Jeg går rundt og kigger på folk. Efter nogle dage kan jeg nok også begynde at se på festugen, men jeg har savnet folks reaktioner så længe,« siger en glad og lettet Rikke Øxner.