Olieprisen brager op, gassen stiger og fødevarerne bliver dyrere og dyrere.
Det er ikke sjovt at være europæisk forbruger i øjeblikket. Inflationen i euroområdet satte ny rekord i februar og steg fra 5,1 procent i januar til 5,8 procent i februar.
Det viser nye tal fra det europæiske statistikkontor Eurostat.
Og den voldsomme inflation i euroområdet kommer til at smitte af på Danmark, lyder vurderingen fra chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.
»Vi forventede tidligere, at olieprisen ville falde lidt, men der er sket det modsatte på grund af krigen i Ukraine. Så energi og fødevarer vil også sætte sig i inflationen herhjemme,« siger hun.
Energipriserne ligger nu samlet set hele 31,7 procent højere end for et år siden. Og en tønde olie har nu den højeste pris i euro nogensinde.
Også fødevarepriserne trak inflationen op i eurolandene. De steg med 4,1 procent i februar sammenlignet med samme måned sidste år.
Herhjemme ramte inflationen rekordhøje 4,3 procent i januar, og der er næppe udsigt til, at den falder, når Danmarks Statistik kommer med tallene for februar, vurderer Louise Aggerstrøm Hansen.
Hun vil ikke blive overrasket, hvis inflationen i løbet af i år rammer fem procent i Danmark.
»Der er efterhånden ikke noget, der kan overraske mig. Man bliver hele tiden negativt overrasket«
Den stigende inflation herhjemme er skidt nyt for lønmodtagerne. I mange brancher vil det betyde, at reallønnen falder.
»Man skal dog hæfte sig ved, at den stigende inflation ikke rammer alle danskere lige meget. Den rammer især husstande, der fyrer med naturgas, og personer, der kører meget i bil,« siger Louise Aggerstrøm Hansen med henvisning til, at benzinprisen nu har ramt 15 kroner literen.
Der er dog også lidt lys i mørket for danske forbrugere.
Herhjemme betyder den hårde konkurrence mellem supermarkedskæderne nemlig, at prisstigningerne på energi og råvarer til fødevareindustrien ikke er slået igennem en til en ude på hylderne med mælk, kød og brød.
»Butikkerne er tilbageholdende med at sende regningen videre til forbrugerne af konkurrencehensyn. Ingen har lyst til at være den, der hæver priserne først og mest, for så kan man miste kunder. Derfor har vi ikke set de helt store prisstigningerne på fødevarer endnu,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.
Hun tilføjer, at prisstigningerne herhjemme også holdes lidt i skak af, at der er godt gang i hjulene i dansk økonomi og rekordhøj beskæftigelse.
Det betyder nemlig, at erhvervslivet kan leve med at tjene lidt mindre pr. kunde, fordi der er ekstraordinært mange købestærke kunder.
Lidt forenklet sagt kan det lokale byggemarked altså godt leve med at tjene 10 procent mindre på en given vare, hvis der samtidig kommer 10 procent flere kunder i butikken.
»Det går heldigvis godt i dansk økonomi lige nu. Det betyder, at vi er mindre sårbare over for, at det går dårligere andre steder i Europa,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.
»Selvfølgelig er der masser af eksempler på, at danske virksomheder bliver ramt af Ukraine-krisen og af ikke at kunne sælge deres varer til Rusland. Men vi er heldigvis i en situation, hvor problemet for danske virksomheder generelt ikke er manglende efterspørgsel, men mangel på hænder.«
Del:
