»Det er meget forvirrende og uoverskueligt, hvad der er billigt, hvad der er skarp pris, og hvad der er tilbud.«

Sådan siger Susanne Thomsen på 66 år, som B.T. møder lige uden for SuperBrugsen i Hvidovre. Og hun er ikke alene.

B.T. har gennemgået i alt otte supermarkeders pristrick til at få folk til at købe varer.

Helt konkret svinger det mellem begreber som 'skarp pris', 'stjerne hug', 'super pris', 'stærkt nedsat' og 'månedens køb i de otte supermarkeder.

Fælles for langt de fleste prisskilte og tilbudsaviser i de otte supermarkeder er, at der intet står om, hvad prisen var, før varen pludselig blev blæst op som en skarp pris eller et tilbud.

»Hvis pris var vigtigt før den her periode med prisstigninger, så er det ti gange vigtigere nu. Forbrugerne er tilbageholdende, så supermarkederne kæmper nu om et marked, der skrumper,« sagde Bruno Christensen, ekspert i detailhandel, i går til B.T. om de mange kampagner i landets supermarkeder.

Lad os så se gennemgangen af de otte supermarkeders kampagner for billige varer, samt hvad supermarkederne selv svarer på vores spørgsmål.

Netto

Her er en fryser med kylling og mørbrad til priser, der kaldes 'spotvare'. Det ligger i en køledisk, der er fyldt med mærkaterne 'ugens tilbud', og som Netto nu skal ændre på.
Her er en fryser med kylling og mørbrad til priser, der kaldes 'spotvare'. Det ligger i en køledisk, der er fyldt med mærkaterne 'ugens tilbud', og som Netto nu skal ændre på.
Vis mere

Netto har et 'prisloft', hvor priserne bliver holdt nede på over 130 almindelige hverdagsvarer frem til 31. december 2022.

På deres prisskilte står der 'avisvarer', 'lokaltilbud' og 'spotvarer' med gul skrift.

I køledisken med kød blandes det sammen med en række store mærkater, hvor der står 'ugens tilbud' på, uden der nævnes en specifik vare, der har selve rabatten.

B.T. kan ikke se, at der nogen steder står en førpris på varerne i Netto-butikken. Så kunderne kan ikke se, hvor mange penge der er at spare på varerne.

Netto ejes af Salling Group, og her er meldingen både, at mærkater om rabat skal suppleres med varens førpris, og ordbruget 'ugens tilbud' skal ændres.

»Vi er helt opmærksomme på de nye regler i prismærkningsbekendtgørelsen, og at meddelelser om prisnedsættelse skal suppleres af varens førpris. Det arbejder vi p.t. på at implementere på tværs af alle vores kæder og i al markedsføring, således at vores prismarkedsføring lever op til gældende regler,« siger Jacob Krogsgaard Nielsen, som er pressechef i Salling Group, og tilføjer:

»Hvad angår Netto-eksemplet på køledisken er vi i fuld gang med at implementere efter de nye, gældende regler. Mærkatet med 'ugens tilbud' skal ændres til 'ugens udvalgte', men det er desværre ikke sket.«

Føtex

Her ses, hvordan Føtex sælger flæsk til 24,95 kroner som 'Stjerne HUG' uden at nævne, hvorfor det nu er stjerne hug i forhold til tidligere pris. 
Her ses, hvordan Føtex sælger flæsk til 24,95 kroner som 'Stjerne HUG' uden at nævne, hvorfor det nu er stjerne hug i forhold til tidligere pris. 
Vis mere

I Føtex er der store skilte med forskellige former for tilbud.

Det drejer sig om 'skarp pris', 'prisloft' og 'stjerne hug', hvor der slet ikke nævnes en tidligere pris ved de varer, B.T. har set.

Ved 'månedens hug', hvor to bluser sælges for 129 kroner, står dog, at de koster 79 kroner pr. stk.

Føtex hører også under Saling Group, hvor pressechefen altså slår fast, at supermarkederne arbejder på at få det gjort fast, at der er en førpris ved tilbud.

Og det skal de også sørge for sker, når der eksempelvis står 'skarp pris' ved varen.

»Vi skal naturligvis kunne dokumentere, at andre salgsfremmende udtryk som for eksempel Føtex-eksemplerne har et reelt indhold,« siger pressechefen Jacob Krogsgaard Nielsen og fortsætter:

»Det følger af forbrugerombudsmandens retningslinjer om 'andre salgsfremmende udtryk'. Derfor sørger vi også for, at vi kan dokumentere, at varer, der eksempelvis er markeret med en 'skarp pris', rent faktisk er en skarp pris.«

SuperBrugsen

Her ses skilt uden for SuperBrugsen i Hvidovre.
Her ses skilt uden for SuperBrugsen i Hvidovre.
Vis mere

På et stort skilt på fortovet ved indgangen står 'September. Månedens køb', og med stor skrift skrives prisen på fem varer i form af øl, mandler, kyllingebryst, Mars-barer og juice. Men der nævnes ikke nogen førpris, så man kan se den reelle besparelse.

I en annonce på SuperBrugsens hjemmeside og i tilbudsavisen i indgangen er et billede af vin til 50 kroner, blommer til 10 kroner, Kelloggs morgenmad til 24 kroner og mørbrad til 30 kroner.

Men der er ingen førpris nævnt for hverken blommer eller vin inde i butikken.

Kvickly:

Her ses prisen på kaffe stå i et rød markat, der signalerer rabatpris.
Her ses prisen på kaffe stå i et rød markat, der signalerer rabatpris.
Vis mere

Modsat SuperBrugsen, der også ejes af Coop Danmark, viser Kvickly rent faktisk førpriserne på både blommer, vin og Kelloggs, der reklameres for i tilbudsavisen.

Eksempelvis står det klart, at en vin før kostede 129 kroner, og da nu fås på tilbud til 50 kroner, spares der 79,95 kroner.

Til gengæld er der en del varer, der står med prisen på helt rød mærkat uden en førpris samt med folder, hvor der står 'fast lav pris'.

Både SuperBrugsen og Kvickly er ejet af Coop Danmark, som derfor svarer på vegne af begge supermarkeder.

»Kravet om angivelse af førpriser gælder kun, når der kommunikeres en midlertidig prisnedsættelse. Kvickly-SuperBrugsens avis indeholder både tilbud samt aktuelle varer til gode priser, og at der derfor ikke er angivet førpriser på alle varer i avisen,« siger Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop Danmark.

Aldi:

Hos Aldi nævnes stort set alle priser på røde markater, der signalerer billige priser. Men ved langt de fleste varer står der ikke, hvad det tidligere har kostet.
Hos Aldi nævnes stort set alle priser på røde markater, der signalerer billige priser. Men ved langt de fleste varer står der ikke, hvad det tidligere har kostet.
Vis mere

Hos Aldi reklameres, der med sætningen 'Aldi er billigst' både i tilbudsavis og på et skilt uden for supermarkedet.

Der reklameres for, at pålægssalat og skiveost er 'Aldi spot', men ingen førpris, mens der til gengæld står, der kan spares 49 procent på Philadelphia.

Aldis spotvarer er varer, de ikke har i fast sortiment.

Aldis pressechef, Signe Kamper Kankelborg, forklarer, at Aldi ikke har nogen førpris på varer med betegnelsen 'spotvarer'.

»Men når vi har tilbud på de varer, vi har i fast sortiment på hylderne, tydeliggør vi kundens besparelse ved at købe varen. Inde i Aldi bringes der stort set også kun de nuværende priser under betegnelsen 'spotvarer' og med rødt mærkat,« siger hun.

Rema1000:

Her ses, hvordan tilbudsavisen slet ikke angiver, hvad varerne blev solgt for, inden de kom med i tilbudsavisen.
Her ses, hvordan tilbudsavisen slet ikke angiver, hvad varerne blev solgt for, inden de kom med i tilbudsavisen.
Vis mere

Her er det meget klart, at der slet ikke er en førpris på de varer, der reklameres for i den folder, kunderne får ved indgangen til deres butikker.

Det gælder både lasagne fra Knorr, spegepølse, sodavand og vindruer, der står nævnt i tilbudsavisen, men kun står med den nuværende pris.

Og ligesom i Netto kan B.T. slet ikke se, at der ved nogen varer står en førpris.

Kommunikationschef i Rema1000 Jonas Schrøder fastholder, at der slet ikke bruges sparebudskaber ved enkelte varer.

»Ved en del varer står, at man maksimalt må købe seks stykker til tilbudsprisen – ved andre ikke – og nej, ellers kører vi ikke med sparebudskaber, da det alligevel ikke siger noget om, hvad prisen er i forhold til markedet generelt – kunderne ved generelt godt, hvad der er gode tilbud,« siger han.

Lidl:

Her ses, hvordan Jolly cola hos Lidl betegnes som 'Lidl sport' og står på forsiden af tilbudsavisen med pris på seks kroner. Men der står intet om besparelsen i forhold til førprisen.
Her ses, hvordan Jolly cola hos Lidl betegnes som 'Lidl sport' og står på forsiden af tilbudsavisen med pris på seks kroner. Men der står intet om besparelsen i forhold til førprisen.
Vis mere

På forsiden af seneste tilbudsavis fra Lidl nævnes prisen på seks varer på forsiden. Men kun ved to varer i form af oksekød og frugtyoghurt står, hvad der kan spares på tilbuddet i forhold til førprisen.

De fire andre varer i form af Jolly sodavand, Buko ost, vildmosekartoflerne og frosne italienske pizzaer står kun nævnt med nuværende priser, der kaldes 'Lidl spot', og intet om, hvad der spares i forhold til den normale pris.

B.T.s besøg i Lidl viser, at hverken tidligere pris eller besparelse i procent står ved omtalte varer inde i butikken.

Presseansvarlig i Lidl Thomas Sejersen siger, at der faktisk ikke er tale om, at der spares penge på 'Lidl spot'.

»Førpriser skal angives, hvor der reklameres med en besparelse. De nævnte produkter er – som I skriver – spotvarer. Spotvarer er, som også angivet i vores avis, produkter, der kun er til salg i vores butikker i en begrænset periode,« siger han.

Meny:

I Menu nævnes en 400-vare som her frugtstænger med begrebet 'hverdagespris'. Men som det ses her, er der ikke nogen førpris på varen, så det ses ikke, hvor meget der spares.
I Menu nævnes en 400-vare som her frugtstænger med begrebet 'hverdagespris'. Men som det ses her, er der ikke nogen førpris på varen, så det ses ikke, hvor meget der spares.
Vis mere

Meny har i alt 400 varer markeret med skiltet 'hverdagspris – fast lav pris på over 400 varer'.

B.T. har besøgt Meny under Illum midt i København, og her kan det ses, at der ikke står førpriser på varerne.

Og det samme gælder varer, hvor der står skilt med 'god pris'.

Meny ejes af selskabet Dagrofa, og her slår kommunikationsdirektøren, Morten Vestberg, fast, at der ikke er tale om egentlige tilbud på de 400 varer med 'hverdagspris'.

»'Hverdagspris' er ikke i kategorien tilbudsvarer, da det er et prisprogram, som har 400 basisvarer, det vil sige de 400 mest gængse varer, en gennemsnitsforbruger køber/efterspørger i hverdagen, og disse varer sælges til faste lave priser,« siger Morten Vesterberg og tilføjer:

»Der er således ikke tale om meddelelse om prisnedsættelse, men derimod en fast lav pris som hører under kategorien 'andre salgsfremmende udtryk'.«

Det var gennemgangen af de otte supermarkeder, og kunden Susanne Thomsen, vi nævnte i starten af artiklen, er bestemt ikke imponeret.

»Supermarkederne skal gøre det mere synligt for os, hvad vi sparer på varerne på tilbud, og hvad man vil fortælle os med deres begreber. Det synes jeg ikke fremgår særligt tydeligt,« siger hun.