Lyt til artiklen

Priserne på fødevarer i landets supermarkeder er de seneste måneder steget så meget, at der ikke er set magen i mange årtier.

Alligevel er en skov af skilte, kampagner og slagord, der signalerer prisfald eller fordelagtige priser, dukket op alle vegne i selvsamme supermarkeder.

Det er kampagner som ‘prisloft’, ‘skarp pris’, ‘go’ pris’ og ‘hverdagspris’, og det er skilte i farver som rød og gul, som signalerer gode tilbud eller særlige priser.

En af dem, der skal navigere i denne skov af prisstigninger og budskaber om lave priser, er 67-årige Micha Schmalsteig fra Albertslund.

Her er Micha Schmalsteig fra Albertslund.
Her er Micha Schmalsteig fra Albertslund.
Vis mere

Hun har altid fulgt priserne tæt og er noget af en tilbudshaj.

»Jeg hopper ikke på, at der står skarp pris, eller at prisen har en farve, når man for eksempel ikke kan se førprisen. De forsøger at overbevise folk om, at det er godt tilbud, men det er jo ofte bare et salgsnummer,« siger Micha Schmalsteig:

»Prisloft er eksempelvis en kampagne, hvor man har forhøjet priserne, før man satte loftet. Det virker som et reklamestunt på mig.«

Udviklingen, hvor supermarkederne hæver priserne massivt, mens de spytter kampagner om lave priser ud, vidner om, at de er under pres.

»Hvis pris var vigtigt før den her periode med prisstigninger, så er det ti gange vigtigere nu. Forbrugerne er tilbageholdende, så supermarkederne kæmper nu om et marked, der skrumper,« siger Bruno Christensen, ekspert i detailhandel:

»Det er utrolig vigtigt, at forbrugerne gennem hele butikken bliver mindet om, at der er masser af tilbud og skarpe priser. Kampagnerne skal overbevise kunderne: ‘Bliv her hos os’.«

I Aarhus er 32-årige Niclas Bade en af de forbrugere, som har svært ved at forstå de mange prisstigninger.

Hans yndlingskylling er eksempelvis steget fra 59 kroner til 99 kroner på et år.

»Der er et eller andet, der er helt skævt. At en kylling næsten kan stige 100 procent i pris, er fuldstændig sindssygt,« siger Niclas Bade.

Han giver ikke meget for alle de kampagner, der dominerer supermarkederne lige nu.

»Der er rigtig meget, hvor de siger, det er en god pris, men hvor man ikke kan se, hvad man sparer. Og sådan noget som prisloft på varer, der henter de jo bare pengene på at hæve prisen på andre varer,« siger Niclas Bade:

»Det er super frustrerende. Og det er fint, hvis ikke supermarkederne lyver, når de kører de her kampagner. Men så må de blive meget bedre til at forklare folk, hvordan det hele hænger sammen.«

Her er Niclas Bade fra Aarhus.
Her er Niclas Bade fra Aarhus.
Vis mere

Umiddelbart er de mange kampagner særdeles effektive.

»Det kan gøre os stressede, når pengene er knappe, og stress kan påvirke os til at træffe dårlige beslutninger,« siger Jakob Rachmanski, som er adfærdsekspert:

»Supermarkederne ved, at vi handler mere impulsivt, end vi selv går og tror. Den gule farve sætter os på autopilot, og når der for eksempel står ‘højst tre pr. kunde’, bliver tilbuddet endnu mere attraktivt. Vi bruger det som ekstra information, når vi vurderer, om produktet er værd at købe. Vi bliver trygge af den gule pris, som vi associerer med et tilbud, og så køber vi varer, vi slet ikke har brug for.«

Han mener, at supermarkederne er nødt til at køre kampagnerne – og at der er flere på vej.

»Det er endnu mere vigtigt nu for supermarkederne at signalere, at her bliver du ikke ribbet, når folk passer på pengene« siger Jakob Rachmanski og tilføjer:

»De supermarkeder, der ikke benytter de her mekanismer, vil sakke bagud i forhold til de andre.«

Læs i morgen en gennemgang af i alt otte supermarkeders pristrick og deres forklaringer her på bt.dk.