Priserne vil falde. Førstegangskøbere vil få sværere ved at komme ind på boligmarkedet, og boligejere vil få frataget muligheden for at få lidt luft i økonomien, hvis de eksempelvis bliver arbejdsløse.

Det er nogle af de mest mærkbare konsekvenser af det indgreb på boligmarkedet, som Det Systemiske Risikoråd tirsdag anbefalede regeringen.

Sådan lyder det fra boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Bergmann.

»Det vil få betydning for boligmarkedet. Det vil lægge en dæmper på efterspørgslen, og dermed vil tiltaget også isoleret set trække priserne nedad,« siger hun.

Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea.
Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea.
Vis mere

Det Systemiske Risikoråd, som er nedsat for at rådgive regeringen om finansielle risici, anbefaler helt konkret at begrænse boligkøbernes og ejernes adgang til afdragsfrie lån yderligere.

Hvis boligejerne har en belåningsgrad – altså gæld i forhold til boligens værdi – på over 60 procent, skal det ikke længere være muligt at kunne få afdragsfrie realkreditlån eller realkreditlignende banklån.

Det Systemiske Risikoråd med nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen har gennem foråret advaret mod de stigende priser på boligmarkedet og ønsker med tiltaget at dæmpe lånefinansierede prisstigninger på boligmarkedet og øge boligejernes robusthed.

Alene det seneste år – fra maj 2020 til maj i år – er priserne på huse steget med 16 procent, ejerlejligheder med 18 procent og sommerhuse med hele 26 procent.

Nationalbankdirektør Lars Rohde.
Nationalbankdirektør Lars Rohde. Foto: Emil Helms
Vis mere

Men tiltaget vil ramme boligkøbere, der bruger ti års afdragsfrihed på realkreditlånet til at afdrage deres dyrere boligbanklån over ti år, bemærker Lise Nytoft Bergmann.

»Set fra den enkelte boligejers synspunkt – og det gælder især førstegangskøbere – er det rigtig ærgerligt, at tiltaget vil fratage dem denne mulighed. Det vil betyde, at en del førstegangskøbere vil være tvunget til at tage et 30-årigt banklån og dermed betale dyrere renter i længere tid,« siger hun.

Det vil ifølge Lise Nytoft Bergmann få en del førstegangskøbere til at lægge et noget mere konservativt budget, og det vil i sig selv dæmpe prisudviklingen på boligmarkedet.

»Det Systemiske Risikoråd gør jo det her for at lægge en dæmper på boligmarkedet, og hvis det ender med at blive vedtaget politisk, vil det også få den effekt,« siger hun.

Tiltaget vil ikke blot ramme førstegangskøbere, men også eksisterende boligejere, påpeger Lise Nytoft Bergmann.

»En del boligejere har i dag muligheden for afdragsfrihed liggende som en plan B i skuffen. Hvis de af en eller anden grund er nødt til at skifte job og gå ned i løn, bliver ledige eller gerne vil uddanne sig, så har de i dag muligheden for at tage nogle år med afdragsfrihed. Den mulighed forsvinder med det her tiltag for en del af boligejerne,« siger hun.

Samtidig vil eksisterende boligejere, der har et realkreditlån med ti års afdragsfrihed, kun kunne forny de ti års afdragsfrihed, hvis de i forbindelse med låneomlægningen har fået bragt deres gæld i boligen ned under de 60 procent af boligens værdi.

»De boligejere, der havde planer om, men ikke kan få fornyet afdragsfriheden, vil skulle spænde livremmen ind. I hvert fald indtil de over nogle år har fået bragt belåningsgraden ned under 60 procent og så kan tage et nyt lån med afdragsfrihed,« siger Lise Nytoft Bergmann.

De Økonomiske Vismænd mener modsat Det Systemiske Risikoråd ikke, at der i den nuværende situation på boligmarkedet er brug for et indgreb.

Vismændene mener, at det seneste års prisstigninger i høj grad skyldes danskerens usædvanlige appetit på at købe boliger under coronakrisen, og at boligmarkedet derfor vil gå ned i normalt gear, når danskerne igen begynder at bruge flere penge på blandt andet rejser og restaurantbesøg og færre på bolig.

Nordea og Lise Nytoft Bergmann er på linje og påpeger, at der allerede er tegn på, at boligmarkedet er ved at geare ned: Udbuddet af boliger er steget de seneste par måneder, mens handelsaktiviteten er faldet.

Samtidig er renten steget i år og forventes at stige yderligere. Det vil også lægge en dæmper på prisstigningerne. Lise Nytoft Bergmann mener derfor ikke, at der er brug for et indgreb:

»Det kan ikke udelukkes, at der på et tidspunkt kan være behov for indgreb. Men her og nu er det sund fornuft at se tiden an.«