Er Toyota dit favoritmærke inden for biler, er der skuffende nyheder på vej.

Toyota RAV4 dumper nemlig en test i det svenske bilmagasin, Teknikens Värld.

De svenske bileksperter har udsat RAV4-modellen for elgtesten, som tester bilers evner til at foretage hurtige undvigemanøvrer. Dvs. bilens evne til at foretage manøvre uden at skride ud, ødelægge dækkene eller at vælte med en fart af mindst 70 km/t. Det skriver Finans.dk.

Toyota RAV4 bestod ikke testen. To gange.

Foto: JEWEL SAMAD
Vis mere

Magasinet anbefaler derfor os forbrugere til ikke at købe bilen, før Toyota har rettet op på svaghederne.

Toyotas egne tests skulle aldrig have vist samme nedslående resultater.

Salget af bilen går foreløbigt forrygende. I årets første otte måneder er der solgt 1.634 eksemplarer her i Danmark, mens der ifølge Danske Bilimportører blev solgt 1.366 i fjor. Og RAV4 har netop scoret topkarakter i Euro NCAP crashtest.

I 1997 elgtestede Teknikens Värld en Mercedes A-klasse, der ved 78 km/t rullede om på taget. Det fik Mercedes til at tilbagekalde samtlige 130.000 solgte A-klasser, så de kunne installere sikkerhedssystemet ESC.