Da Anne Sofie tirsdag gik sin mail-indbakke igennem på kontoret efter påskeferien, faldt hun over en mail, hvor hendes password stod i emnefeltet.
I mailen stod der, at afsenderen havde fået adgang til hendes computer. At Anne Sofie havde set porno, og at afsenderen havde brugt hendes webcam til at filme hende, mens hun onanerede. Og så kom truslen, der har givet mange danskere mavepine og søvnløse nætter de seneste uger.
Anne Sofie havde nu 24 timer til at overføre 2.000 dollar i bitcoins, ellers ville videoen – hvor hun angiveligt onanerede – blive sendt rundt til hendes kontakter på Facebook.
»Først bliver man ramt af en klam følelse. Man tænker: 'Mit kodeord står i emnefeltet. Hvor har de det fra?' Så bliver man ramt af vrede. Det er trusler. Hvem tror de, de er?,« siger 27-årige Anne Sofie Nielsen fra Silkeborg.
Anne Sofies dybt ubehagelige oplevelse er langt fra unik.
De seneste uger har hundreder – og potentielt tusinder – af danskere modtaget lignende mails, hvor de bliver afpresset.
Ordlyden er den samme: ’Vi har video af, at du onanerer. Betal, ellers sender vi den ud til alle, du kender på Facebook’.
I påsken var afpresningstrykket så voldsomt, at politiet påskedag gik ud i en pressemeddelelse og advarede mod fænomenet.
På det tidspunkt havde Rigspolitiet modtaget 170 anmeldelser fra dybt bekymrede danskere.
Heldigvis for Anne Sofie var hun ikke rædselsslagen, da hun læste mailen efter påske.
Hun bruger nemlig slet ikke pornosider – og så har hun oplevet af få samme mail før.
Da hun ikke svarede dengang, skruede personen bag mailen op for presset og fortsatte sine trusler i to yderligere mails. Men Anne Sofie ignorerede det.
»Jeg er nærmest blevet vant til at slette den. Alligevel går man igennem samme følelsesregister hver gang. Det er en utryghed og en vrede. Det er latterligt,« siger Anne Sofie:
»Og jeg ved, at der sidder andre mennesker derude, der får det ligesom mig, da jeg fik den første gang. Man går i panik og skifter alle de koder, man har. Det er skide ærgerligt, at nogle mennesker falder i og betaler, men jeg kan godt forstå det.«
En af grundene til, at så mange danskere reelt bliver bange for mailen, er, at det password, der står i emnefeltet, rent faktisk er et password, modtageren bruger eller har brugt.
Ifølge Rigspolitiet har de kriminelle de passwords fra diverse onlinetjenester, der på et tidspunkt er blevet hacket, og hvor de kriminelle på den måde har fået adgang til mailadresse og adgangskode.
’De her IT-kriminelle håber på, at måske bare én ud af hundrede modtagere hopper i med begge ben og betaler. Men det skal man aldrig gøre. Man skal slette mailen, og fremgår det af afpresningsmailen, at de kriminelle har et kodeord, man stadig bruger, så skal man ændre det straks’, udtaler Claus Birkelyng, politiinspektør fra Rigspolitiets Cybercrime Center.
Tilbage i Silkeborg har Anne Sofie taget sine forholdsregler.
»Jeg har sat tape foran mit webcam, fordi der har været en masse historier om, at forskellige systemer kan udspionere dig på den måde. Og så skiftede jeg allerede password første gang, jeg blev advaret om, at det var blevet lækket,« siger Anne Sofie Nielsen:
»Man kan se, om ens oplysninger er blevet lækket på hjemmesiden haveibeenpwned.com. Hvis man kan se der, at de er blevet lækket, så er det bare med at skifte sine passwords med det samme.«
