Selvom Cristiano Ronaldo sæson efter sæson laver mål på samlebånd og vinder et hav af pokaler, så er alt ikke lutter lagkage.

»Jeg tror ikke, at folk betragter mig som en robot, men de ser mig som et menneske, som aldrig har problemer, aldrig kan være ked af det, aldrig have bekymringer,« siger den portugisiske verdensstjerne.

Det gør han i et interview med ICON Magazine, ifølge spanske Marca.

Juventus-stjernen har været i modvind uden for banen i de seneste år, blandt andet med en stor sag om skattesnyd i Spanien og ikke mindst i forbindelse med voldtægtsbeskyldninger fra en kvinde i USA, hvor politiet i Las Vegas undersøger sagen.

Soccer Football - Champions League Quarter Final Second Leg - Juventus v Ajax Amsterdam - Allianz Stadium, Turin, Italy - April 16, 2019 Juventus' Cristiano Ronaldo during the warm up before the match REUTERS/Massimo Pinca
Soccer Football - Champions League Quarter Final Second Leg - Juventus v Ajax Amsterdam - Allianz Stadium, Turin, Italy - April 16, 2019 Juventus' Cristiano Ronaldo during the warm up before the match REUTERS/Massimo Pinca MASSIMO PINCA

»Folk tænker, at jeg ingen problemer har, men kun har en masse succes og penge. Hvordan kan Cristiano være ked af det eller deprimeret, når han har så mange millioner?« lyder det fra Ronaldo, som også kæmper med presset for at levere på banen:

»Jeg vil ikke benægte, at jeg nogle gange bliver irriteret og træt, fordi det virker til, at jeg hvert år skal bevise, at jeg er rigtig god. Det er svært. Man har ekstra pres på sig, fordi man er nødt til at bevise noget overfor folk. Og det er ikke kun for ens egen skyld, men også for ens mor, ens søn,« forklarer han.

Og derfor føler dem 34-årige stjerne, som i aftes lavede sit hovedstød nummer 100 i karrieren med sin scoring i Juventus' 1-1-kamp mod Torino, også, at han må sige fra.

»Du bliver nødt til at træne, men det kommer et tidspunkt, hvor du er er nødt til sige: ‘Hør, lad mig være.'«

MARCO BERTORELLO

Sidste sommer skiftede den målmaskinen fra Real Madrid til italienske Juventus, hvor han hurtigt har fundet sig til rette. Alligevel måtte han gå skuffet fra banen, da holdet blev slået ud af Ajax i Champions League-kvartfinalen - det selvsamme hold, der sendte Real Madrid ud af turneringen. Men Juventus’ nummer syv er alligevel glad for sit ophold i den italienske storklub.

»Jeg har tilpasset mig perfekt i Juventus. De så, at jeg er Cristiano Ronaldo, og jeg er, hvad jeg er, fordi jeg passer på mig selv,« siger han og fortsætter:

»Hvorfor har jeg vundet fem Ballon d’Or og fem Champions League-titler?,« spørger han retorisk.

Juventus har med Cristiano Ronaldo i spidsen allerede sikret sig mesterskabet i den italienske Serie A. Her står portugiseren noteret for 21 mål, hvilket rækker til en andenplads på topscorerlisten.