Han har været en angrebskomet i Premier League, bombet mål ind til slutrunde for Danmarks landshold og scoret hattrick i en knockout-kamp i Champions League.

Og snart kan Nicklas Bendtner måske også skrive spiller i den tredjebedste italienske række på sit efterhånden farverige cv.

I hvert fald hvis det står til bosserne i den italienske Serie C-klub Reggina, Luca Gallo og Massimo Taibi.

Ifølge det lokale medie Citynow.it, som flere fodboldsites i Italien citerer, har Reggina-ledelsen kastet deres kærlighed på den fallerede danske angrebsstjerne, som er helt ude i kulden i Rosenborg.

Foto: GEORGI LICOVSKI
Vis mere

Det bliver en svær operation at lokke den tidligere danske angrebsstjerne til en klub, som i sidste sæson sluttede på syvendepladsen i den tredjebedste række, men de vil give det et skud, skriver de italienske medier.

Skulle Reggina-klubbosserne lykkes med deres vilde mission med at lokke Bendtner tilbage til Støvlelandet, vil det være noget af et synligt bevis på den tidligere så feterede angribers fald fra tinderne.

Sidst 31-årige Bendtner var på de breddegrader var det som spiller på det fodboldgale lands absolut største hold, Juventus.

Når ret skal være ret, så er Reggina et stort hold i det sydlige Italien i den fattige region Regio Calabria. Holdet har i årene 1999 til 2009 optrådt i Serie A ved flere lejligheder. Det var i øvrigt Reggina, som købte en 18-årig Nicki Bille tilbage i 2006.

(ARKIV) Rosenborg's forward from Denmark Nicklas Bendtner gives a press conference on September 11, 2018 in Trondheim, Norway, after the footballer was reported to the police by a Copenhagen's taxi driver who claimed he was behind a violent attack. Nicklas Bendtner bliver tiltalt for at have slået og sparket taxachauffør, skriver norske Adresseavisen. . (Foto: TERJE PEDERSEN/Ritzau Scanpix)
(ARKIV) Rosenborg's forward from Denmark Nicklas Bendtner gives a press conference on September 11, 2018 in Trondheim, Norway, after the footballer was reported to the police by a Copenhagen's taxi driver who claimed he was behind a violent attack. Nicklas Bendtner bliver tiltalt for at have slået og sparket taxachauffør, skriver norske Adresseavisen. . (Foto: TERJE PEDERSEN/Ritzau Scanpix) Foto: TERJE PEDERSEN
Vis mere

Meeeen det er nu nok tvivlsomt, om det er i den sydlige italienske provins, at Nicklas Bendtner vælger at forsøge at kickstarte sin karriere, efter at opholdet i Rosenborg i det seneste års tid er gået fra hot succes til iskold afvasker.

Den norske mesterklub ønsker ikke at benytte sig af Bendtner, hvis kontrakt med klubben løber ud til januar. De vil bare have ham skibbet afsted hurtigst muligt.

Den 31-årige dansker, som sidste efterår blev fængselsstraffet efter en voldsepisode efter en bytur i København, træner slet ikke med holdet.

Sidst han var i aktion i Norge var i slutningen af april.