Selv om det danske fodboldlandshold stillede med et hold af ukendte spillere i onsdagens venskabskamp mod Slovakiet, var der stor interesse for at se kampen i fjernsynet.

Således så 624.500 seere med på Kanal 5, da holdet tabte 3-0, oplyser Kantar Gallup.

Dermed var der markant flere seere end til de fire venskabskampe, som landsholdet spillede i foråret op til VM-slutrunden i Rusland. Til sammenligning så 346.000 danskere VM-testkampen mod Sverige den 2. juni, mens der var 450.000 seere til den sidste VM-test mod Mexico.

Det danske landshold bestod af 23 amatørspillere fra blandt andet 2. division og Danmarksserien, som var valgt, fordi de vante stjerner som Christian Eriksen og Simon Kjær havde meldt fra på grund af den omtalte konflikt med DBU.

Denmark's amateur players pose for the team photo prior the friendly soccer match between Slovakia and Denmark in Trnava, Slovakia, Wednesday, Sept. 5, 2018. Every player in Denmark's squad are uncapped following a dispute between Denmark's star players and the Danish Football Association. Up from left: Denmark's Keeper Christoffer Haagh, Christian Bannis, Kasper Kempel, Daniel Nielsen, Nicolai Johansen, Christian Offenberg. Down from left: Mads Priisholm Bertelsen, Oskar Hoybye, Simon Vollesen, Rasmus Gaudin, Rasmus Johansson. (AP Photo/Ronald Zak)
Denmark's amateur players pose for the team photo prior the friendly soccer match between Slovakia and Denmark in Trnava, Slovakia, Wednesday, Sept. 5, 2018. Every player in Denmark's squad are uncapped following a dispute between Denmark's star players and the Danish Football Association. Up from left: Denmark's Keeper Christoffer Haagh, Christian Bannis, Kasper Kempel, Daniel Nielsen, Nicolai Johansen, Christian Offenberg. Down from left: Mads Priisholm Bertelsen, Oskar Hoybye, Simon Vollesen, Rasmus Gaudin, Rasmus Johansson. (AP Photo/Ronald Zak) Ronald Zak

DBU har i den forbindelse i dag meddelt nød-landsholdet, at alle scenarier fortsat er i spil til søndagens kamp mod Wales.

Bold.dk skriver, at det midlertidige landshold skal holde sig klar og møde ind til træning frem mod Nations League-kampen mod Wales på søndag i Aarhus.

Over for Ritzau meddelte DBU-formand Jesper Møller onsdag, at der nu igen er dialog mellem DBU og Spillerforeningen.

Elitechef Kim Hallberg har samtidig fortalt til B.T., at der bliver meldt noget nærmere ud, om hvad der skal ske med de eventuelle forhandlinger og den kommende landskamp mod Wales, senere i dag.