»Jeg er 63 år og kom hjem fra sidste weekends protest ved Old Trafford helt blå og sort efter at have fået tæv med politistav, mens jeg beskyttede andre.«

»Har det sat en stopper for min demonstration mod Glazer? På ingen måde. Jeg kommer tilbage og hvis vi kan forstyrre Liverpool-kampen på torsdag på nogen som helst måde, så vil det være et godt resultat.«

Sådan starter et åbent brev fra en livslang Manchester United fan til det britiske medie Daily Mail.

For selvom han selv fik tæsk af politiet, så fortæller han, at det ikke sætter en stopper for deres utilfredshed. De vil være tilbage og protestere mod ejerne af klubben.

Foto: CARL RECINE
Vis mere

Hele brevet er skrevet på baggrund af de uroligheder, der fandt sted i sidste weekend kort før Englands største kamp mellem Manchester United og Liverpool skulle finde sted.

Her var tusindvis af Manchester United fans mødt op for at protestere mod klubbens ejere i et forsøg på at få klubben tilbage til sine gamle værdier og mod beslutningen om at være med i den meget omdiskuteret Super League. Det gjorde de både udenfor det hotel, som United-spillerne boede på, men også ved stadion.

Det hele endte dog i et voldeligt opgør med politiet.

For få fans brød ind på Old Trafford gennem en handicap-indgang og løb ud på græstæppe med romerlys og masker og det fik politiet til at uddele øretæver, hvor de fremmødte fans slog igen.

Foto: OLI SCARFF
Vis mere

Herefter endte det med, at to betjente måtte en tur forbi hospitalet på grund af deres kvæstelser.

Mange troede, at på grund af de voldelige hændelser, at det så ville være slut, men ifølge det åbne brev til Daily Mail, så er der mere i vente.

Selvom den 63-årige fan ikke tror på, at de kan komme ind på stadion igen og spillerne ikke vil bo på samme hotel, da sikkerheden vil være markant højere næste gang, så vil de stadig finde en måde at skabe uroligheder igen.

»Manchester United er skemalagt til at spille hjemme mod Leicester tirsdag, men jeg tror, at det bliver den udskudte Liverpool-kamp, som igen bliver målet. Det bliver ikke nemt at få succes ligesom sidste søndag, men hvis vi er nok organiseret, skal vi nok få hvad vi vil have,« slutter brevet med.