Lørdag aften vandt Chelsea med Andreas Christensen på banen i cirka en time klubbens anden Champions League-titel.

Og det blev fejret i omklædningsrummet efterfølgende. Her var der tid og overskud til både fællessang, dans og jubel.

Chelsea-spillerne står eksempelvis i en stor rundkreds og danser, mens de forskellige smil næsten er for store til at være på læberne. Derudover var telefonerne hyppigt i brug for at tage billeder af pokalen med de store ører.

Du kan få en lille bid af den efterfølgende fest i videoen øverst i denne artikel.

Chelsea slog Manchester City med 1-0 i Champions League-finalen lørdag aften.
Chelsea slog Manchester City med 1-0 i Champions League-finalen lørdag aften. MICHAEL STEELE

London-klubben besejrede Manchester City i finalen med 1-0. Tyske Kai Havertz blev den helt store helt med sit mål i slutningen af første halvleg, da han kom alene igennem med Manchester City-målmanden Ederson.

Meldingen fra flere udenlandske medier lyder på, at Chelsea festede i Portugal, indtil solen stod op. Sådan så det ligeledes ud på flere af spillernes Instagram-profiler.

Men det var også, hvad det kan blive til af fest i denne omgang. Størstedelen af Champions League-vinderne skal nemlig videre til landsholdslejren for at spille EM for hjemlandet. Slutrunden begynder den 11. juni.

Det gælder blandt andet Andreas Chrisensen, der havde flere vigtige aktioner i slutningen af finalen. Han er nemlig en del af Kasper Hjulmands trup.