Danmark kikser en semifinale mod Holland ved U21-EM i fodbold.

Det er en kendsgerning efter et regulært drama mod Tyskland mandag aften i Ungarn. Her skulle der en straffesparkskonkurrence til for at afgøre tingene. Der stod nemlig 2-2 efter 120 minutters fodbold efter mål af Wahidullah Faghir, Lukas Nmecha, Jonathan Burkardt og Victor Nelsson.

Wahidullah Faghir og Victor Kristiansen blev skurkene for Danmark, da de brændte fra pletten. Tyskland vandt straffesparkskonkurrencen med 6-5 – dermed blev det 8-7 samlet.

Herunder kan du læse hele B.T.s dom over Danmarks præstation i kvartfinalen ved U21 EM.

Der var nogle stykker om buddet, men det bliver forsvarsgeneralen Victor Nelsson. Han var specielt fremragende i første halvleg, hvor Danmark var presset langt tilbage på banen. Han var både stærk og rolig, mens han konstant var rigtigt placeret. Og så tog han ansvaret fra straffesparkspletten, da Danmark var nede med 1-2 i den forlængede spilletid. Man forstår godt, at flere Premier League-klubber har et godt øje til FC København-profilen.

Karakter: 5

Det var ikke Jacob Bruun Larsens aften i Ungarn, hvor Anderlecht-spilleren ikke havde fået de rigtige støvler på. Danmarks angriber brændte to gigantiske chancer i slutningen af første halvleg og i begyndelsen af anden halvleg. Først sparkede han næsten forbi et Anders Dreyer-indlæg, hvorefter han brændte en regulær friløber. Sådanne tilbud må ikke brændes i en kvartfinale.

Karakter: 2

Danmark (4-3-3)

Oliver Christensen 4

Rasmus Carstensen 4

Victor Nelsson 5

Frederik Alves 3

Andreas Poulsen (ud: 44) 3

Nikolas Nartey 4

Magnus Kofod Andersen (ud: 90) 2

Jesper Lindstrøm (ud: 46) 3

Anders Dreyer (ud: 91) 3

Jacob Bruun Larsen (ud: 66) 2

Mohamed Daramy 5

------------

Victor Kristiansen (ind: 44) 2

Carlo Holse (ind: 46) 4

Wahidullah Faghir (ind: 66) 4

Morten Hjulmand (ind: 90) 3

Gustav Isaksen (ind: 91) 4

Var det Lionel Messi eller Mohamed Daramy, der fik bolden efter 34 minutter? Jeg blev kort i tvivl, fordi det var ren magi, som FC København-stjernen leverede. Først var han omringet af fire tyskere, som han sagde farvel og tak til med en lækker detalje, og da han blev løbet op af to dem, driblede han bare forbi dem igen, inden bolden blev afleveret videre. Det var fremragende, Daramy!

Det er sjældent, at træneren løber med en nøglerolle, men det gjorde Albert Capella mandag aften. Den danske træner måtte se flere af sine vigtige spillere forlade banen med skader, men i stedet for at gå i panik, så holdt han hovedet koldt. Han satte således Wahidullah Faghir, Carlo Holse og Gustav Isaksen på banen, som bidrog med mål, oplæg og et tilkæmpet straffespark. Meget imponerende trænerarbejde af spanieren.

Skal FC Midtjylland-spilleren Gustav Isaksen starte inde i den næste kamp på bekostning af holdkammeraten Anders Dreyer? Det må være et relevant spørgsmål efter hans indhop mod Tyskland. Han var uimponeret og farlig fra start, og han tilkæmpede sig et straffespark og spillede Wahidullah Faghir helt fri ved stillingen 2-2 efter en flot solotur. Unge Isaksen scorede ligeledes i straffesparkskonkurrencen.