Joachim Andersen er netop solgt for det højeste beløb, en dansk fodboldspiller nogensinde er blev solgt for.

Den nykårede Lyon-spiller blev hentet i Sampdoria for 30 millioner euro, svarende til 224 millioner kroner. Men meget har ændret sig i fodbold.

For økonomien er blevet enorm i fodbold, og der bliver givet trecifrede millionbeløb for spillere i alle kroge af verden, hvilket vi blot skal 20 år tilbage i tiden for at se ganske anderledes på.

I 1998 blev en 29-årig Brian Laudrup solgt fra Glasgow Rangers til Chelsea for 11 millioner euro - 82 millioner kroner. Rekord for en dansker dengang. Hvad ville han have kostet i dag?

Joachim Andersen har fået kontrakt til 2024 i Lyon.
Joachim Andersen har fået kontrakt til 2024 i Lyon. Foto: PHILIPPE DESMAZES
Vis mere

Det giver TotallyMoney et bud på. De er et firma, der tilbyder forbrugerrådgivning ved hjælp af data og sammenligningsværktøjer inden for økonomi og finans.

De har lavet et stort gennemarbejde af de største transfers i diverse ligaer og medregnet det, der kalder 'fodboldspiller-inflation'.

Her har man gennemregnet inflationsraten på spillere ved at tage den gennemsnitlige transfersum for de 100 dyreste salg af spillere i de fem store ligaer i hver sæson siden 1992.

Det har de sat op mod den gennemsnitlige transfersum for de 100 største spillersalg i sæson 2018/19 og ganget den oprindelige transfersum med inflationsraten.

Hvis du er stået af i regnestykket, så bebrejder vi dig ikke. Til gengæld kan vi give dig svaret på, hvem der siden 1992 har været den reelt dyreste dansker nogensinde. Michael Laudrup.

Danmarks måske bedste fodboldspiller nogensinde tog det forbudte skifte fra FC Barcelona til Real Madrid i 1994 for cirka 71,5 millioner kroner.

Ifølge TotallyMoneys transferindeks ville det beløb i dag svare til svimlende 909 millioner kroner.

Efter Michael Laudrup følger Brian Laudrup hele tre gange. Hans skifte fra Fiorentina til AC Milan i 1993 ville i dag have kostet 759 millioner kroner.

Michael Laudrup (th) i aktion for Barcelona mod Real Madrid i 1992. To år senere skiftede han til netop Real Madrid.
Michael Laudrup (th) i aktion for Barcelona mod Real Madrid i 1992. To år senere skiftede han til netop Real Madrid. Foto: PALLE HEDEMANN
Vis mere

Joachim Andersen sniger sig netop ind i top-10 som den eneste danske spiller, der har skiftet siden 2011.

TotallyMoney har også lavet en startopstilling i en 4-3-3 med de dyreste spillertransfers i 2019-priser.

Gianluigi Buffon - Dani Alves, Rio Ferdinand, Alessandro Nesta, Francesco Coco - Zinedine Zidane, Igor Shamilov, David Beckham - Neymar, Cristiano Ronaldo og Gianluca Vialli spiller på det hold.

På bænken er der syv fremragende navne i form af Luca Marchegiani, Thiago Silva, Kaká, Michael Essien, Romário, Gareth Bale og Ronaldo.