Tjekker man egentlig sin netbank, hvis man er professionel i Serie A, muligvis er på vej til at blive Danmarks dyreste fodboldspiller nogensinde og samtidig ved, at der hver måned ruller 1,1 millioner kroner ind efter skat?

Det kan du tro, hvis man spørger Sampdoria-profilen Joachim Andersen.

»Ja, jeg skal jo betale husleje hver måned. Så jeg er nødt til at overføre nogle penge til dem,« lyder det.

Han har haft en sæson af de helt særlige i Sampdorias midterforsvar. Så ekstraordinært god, at han nu selv har fortalt, at han denne sommer skifter til en større klub, og i den forbindelse nævnes han i samme sætning som nogle af de største klubber i Europa og til beløb på den sjove side af 200 millioner kroner.

Foto: SIMONE ARVEDA
Vis mere

Joachim Andersen havde næppe selv troet, at han skulle sidde i den situation, da han for to år siden spillede højt spil og skiftede til Sampdoria.

Få dage før transfervinduet lukkede, blev han bedt om at rejse til den italienske by Genova for at lukke en aftale med Sampdoria. Kontrakten blev sendt, og det hele stod på italiensk. Joachim Andersen tog turen alligevel, og selv om det ikke var alt i kontrakten, der kunne forstås, satsede han og skrev under med Serie A-klubben for at tage det næste skridt i sin karriere.

En god beslutning, men også et skridt ind i en helt ukendt kultur.

»Da jeg første gang hørte om Sampdorias interesse, spurgte jeg, om træneren kunne snakke engelsk. Det kunne han ikke. Ikke et ord engelsk. Det var lidt problematisk i de første tre-fire måneder, hvor jeg ikke fattede noget som helst af, hvad han sagde,« fortæller Joachim Andersen.

De første måneder – måske helt op til fem, mener Andersen – talte træneren ikke til ham. Ikke et ord. Men Joachim Andersen knoklede på og trænede hårdt. Og han måtte lære de uskrevne interne regler på den hårde måde. For dem er der også i italiensk fodbold.

»Lige da jeg kom derned, smadrede jeg bare igennem til træning. Som jeg normalt gør. Men jeg spillede over for Fabio (Quagliarella, red.). Og på et tidspunkt får jeg så gået rigtig hårdt til ham. Der blev han sgu rimelig sur. Og træneren blev også lidt sur på mig. Så på den måde lærte jeg, at man ikke går til Fabio,« fortæller Joachim Andersen og uddyber.

»Det blev ikke sagt, at det måtte jeg ikke. Men jeg kunne godt se, at det var ikke noget, man gjorde. Det har nok også noget at gøre med, at jeg lige var kommet. Og hvem fanden er jeg egentlig? Jeg skulle ikke bare tro, at jeg kunne komme og tackle ham.«

Joachim Andersen holdt sig lidt fra klubbens største stjerne i de kommende måneder.

Kasper Dolberg og Joachim Andersen under A-landsholdstræning.
Kasper Dolberg og Joachim Andersen under A-landsholdstræning. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Nu er der sgu ikke nogen problemer. Nu er jeg kommet op i hierarkiet.«

Men han fortsatte med at træne, som han hele tiden havde gjort, selv om spilletiden var sparsom. Og han hørte stadig intet fra træner Marco Giampaolo.

»En dag til træning efter fire-fem måneder kom han så hen for første gang, klappede mig på skulderen og sagde: 'Bravo!'. Der blev jeg da glad,« siger Joachim Andersen.

Spilletiden kom, og i denne sæson har Joachim Andersen været fast mand i Sampdorias midterforsvar, mens han også har skrevet under på en ny kontrakt til sommeren 2022, hvor lønnen ifølge B.T.s oplysninger nu lyder på hele 13,5 millioner danske kroner om året – efter skat endda.

Mange penge for en ung mand, der som 15-årig gik igennem det, som mange fodbolddrenge har prøvet. Tvivlen. Skulle han satse alt på fodbolden, eller var det et bedre liv at lave lidt sjov og ballade med vennerne? Svaret faldt som en syngende skolelærerlussing, da Joachim Andersen flyttede fra de vante rammer i Storkøbenhavn til det midtjyske.

»Jeg kom fra FCK, hvor jeg var en af de bedste, som jeg har været vant til i hele min ungdomstid. Jeg tog måske lidt let på tingene, fordi jeg var større og bedre end de andre. Så kom jeg til FC Midtjylland, hvor der pludselig var 12 af min slags.«

»Det første halve år var rimelig hårdt, og jeg spillede ikke så meget, fordi jeg havde en masse skader. Så vi lavede en masse ballade – drengestreger – på den efterskole, vi gik på,« siger Joachim Andersen.

Han og kammeraten Jonas Gemmer, der i dag spiller i Fremad Amager, blev sendt i køkkenet på efterskolen. Straffen for endnu en drengestreg var, at de to drenge skulle vaske op i en uges tid.

Edin Dzeko og Joachim Andersen.
Edin Dzeko og Joachim Andersen. Foto: ALBERTO PIZZOLI
Vis mere

Som to 15-årige knægte fandt de dog inden længe døren ind til efterskolens lager. Den var åben, og to kasser sodavand blev hentet ned til drengenes værelser. I en måned eller to kunne drengene byde på sukkervand til kammeraterne, men pludselig en dag blev de opdaget.

»Der kan jeg love dig for, at folk blev tossede – også fordi vi havde lavet lidt småting inden. Vi blev kaldt ind på skolens kontor og blev sendt over til FC Midtjylland for at snakke med dem. Vi blev sendt hjem i to uger, hvor vi ikke måtte træne med holdet eller noget.«

»Der fik jeg at vide af Steinlein (FCM-direktør, red.), at jeg fik bogen 'Guldminerne' (en erindringsbog skrevet af Rasmus Ankersen, red.) med hjem, som jeg skulle læse og derefter skrive et referat til ham,« fortæller Joachim Andersen.

Han gik på vinterferie med en lektie, og det blev en af de længere vinterferier hjemme i det københavnske. Referatet af den nuværende FCM-formand, Rasmus Ankersens, bog var én ting. Skideballerne og overvejelserne om fodbolden var en anden.

Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Min far blev tosset, da han fik det at vide. Der havde jeg rigtig mange snakke med ham om min fodboldkarriere. Det var måske et vendepunkt. Nu var det kraftedeme nu, hvis jeg skulle blive til noget,« siger Joachim Andersen og slår fast:

»Jeg fik lavet det bedste referat nogensinde, tror jeg. Det var der, det gik op for mig, at jeg var nødt til at arbejde hårdt for det.«

Det hårde arbejde gav pote. Joachim Andersen blev bedre og bedre i FC Midtjylland, og som 17-årig var han allerede med superligaholdet på træningslejr i Portugal. Det var på den tur, at Claus Steinlein spærrede øjne op en ekstra gang under en træning.

Joachim Andersen dækkede klubbens stjerne, Sylvester Igboun, i en intern træningskamp. Det frustrerede Igboun, og på et tidspunkt sendte nigerianeren en albue i ansigtet på teenagetalentet.

»Han kunne slet ikke komme forbi mig. Så han lavede en lille sviner på mig med en albue i hovedet. Så flækkede jeg ham fuldstændig næste gang,« siger Joachim Andersen.

Joachim Andersen nåede aldrig en betydningsfuld seniorkamp for FC Midtjylland, før han som 17-årig blev solgt til Twente. Og det var også her, han for første gang kunne se, at fodbolden var mere end et sjovt spil med en bold. Det var også penge. En del af dem endda.

»Jeg kan huske, da jeg skiftede til Holland, at jeg havde en god shoppetur til New York. Men ellers er det ikke sådan, at jeg køber sindssygt mange ting,« siger Joachim Andersen.

Pengene blev lidt større med seniorkontrakten i Twente. En god portion større med skiftet til Sampdoria i sommeren 2017. Og rigtig store, da han skrev en kontraktforlængelse med den italienske klub i november 2018.

Joachim Andersen med A-landsholdet i Schweiz.
Joachim Andersen med A-landsholdet i Schweiz. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

De kan blive enorme, hvis det lykkes Lyon, Tottenham eller en af de mange andre bejlere at vriste Joachim Andersen fri her i sommer.

Ifølge B.T.s oplysninger ligger der et særdeles lukrativt tilbud til Joachim Andersen fra franske Lyon, og hvis den endelige pris som ventet ender over 200 millioner kroner, bliver Joachim Andersen den dyreste danske spiller nogensinde.

Det er bare den seneste af mange måneders historier om Joachim Andersens fremtid. Den del af gamet følger han også med i.

»Jeg får jo det hele med ligesom jer. Jeg synes også, det er sjovt at tjekke nyhederne en gang imellem, og jeg bliver også tagget i en masse ting på Instagram og så videre.«

Han ser frem til en tid med meget store overvejelser.

»Der er meget stor interesse, og jeg kigger på mine muligheder. Jeg har elsket min tid i Sampdoria – både fansene, præsidenten, staben, spillerne og byen, men det er tid til at tage videre, så jeg kan udvikle mig endnu mere,« siger Joachim Andersen og uddyber:

»Der er flere interesserede klubber, som taler med min agent, og jeg træffer en beslutning inden længe sammen med min familie og min agent.«

Og skulle det ende med, at Joachim Andersen trods den skade, der holder ham ude af U/21-EM, skifter til Lyon, Premier League eller en større italiensk klub, er det i hvert fald ikke nerver, der vil ramme Joachim Andersen, når han træder ind i sit nye liv og på en ny og større scene.

»Jeg har en kæmpe tro på mig selv, og at jeg er god nok til at spille. Jeg har en stor tro på, at jeg kan gøre mig gældende på de helt store adresser. Hvis du ikke har den tro, så bliver du også nervøs i nogle situationer – som for eksempel den med Fabio – og det kan måske slå dig ud. Men hvis du har selvtillid nok, kan du bare klø på.«