Utroskab, løgne og vold - et parforhold fra helvede!

Den franske fodboldstjerne og verdensmester Adil Rami bliver i stor stil skyllet ud med badevandet af sin nu tidligere kæreste, den amerikanske Hollywood-stjerne Pamela Anderson.

Det sker i et vildt opslag på Instagram, hvor den verdenskendte tidligere topmodel ikke skåner Rami, som hun har været kæreste med i to år.

I et langt og meget emotionelt opslag opruller Pamela Andeson et parforhold, som ifølge hende har været præget af utroskab, psykisk vold og trusler. Hun kalder Rami for et monster og parforholdet for et mareridt.

Pamela Anderson og Adil Rami.
Pamela Anderson og Adil Rami. Foto: GEOFFROY VAN DER HASSELT
Vis mere

»De sidste to år af mit liv har været en stor løgn. Jeg blev snydt til at tro, at vi var dybt forelskede. Jeg er knust over at finde ud af, at han levede et dobbeltliv,« skriver Pamela Anderson og fortsætter:

»Han plejede at joke med andre spillere, som har kærester i lejligheder nede ad gaden fra, hvor de bor med deres koner. Han kaldte de mænd for monstre. Han er et monster!«

Det vakte opsigt, da 51-årige Anderson begyndte at date 33-årige Rami for to år siden. Selvom Rami et år senere var med til at vinde VM med Frankrig, er han langt fra så stor en stjerne, som den tidligere Baywatch-babe er.

Det har været offentligt kendt, at parforholdet har været turbulent. Anderson skriver da også på Instagram, at hun har forsøgt at forlade ham flere gange. I 2018 holdt de en pause, som er beskrevet i franske medier, men de fandt sammen igen.

Pamela Anderson skriver, at hun nu er bange for ham og har haft bodyguards til at holde ham væk, efter at hun nu endeligt har brudt med ham. Her har Adil Rami forsøgt at råde bod på det hele med blomster og breve.

»Han dukkede op på mit hotel. Sikkerhedsvagter førte ham væk. Jeg har en bodyguard, fordi han skræmmer mig. Han har såret mig og truet mig mange gange,« som hun skriver.

Pamela Anderson skriver videre, at hun har det meget hårdt med hele situationen, som bliver svær at komme sig over. Og at hun har det dårligt ved at være ambassadør for en forening, der hjælper voldsramte kvinder, når hun 'ikke har kunnet hjælpe sig selv'.

Hendes konklusion er, at hun er lettet over at 'have fundet frem til sandheden' om Adil Rami, og at hun nu vil forlade Frankrig, hvor hun har boet sammen Rami, som spiller i franske Olympique Marseille.

Foto: FRANCK FIFE
Vis mere

Foto: KAI PFAFFENBACH
Vis mere

Foto: FRANCK FIFE
Vis mere