»Så kedeligt var lockdown alligevel ikke.«

Fodboldstjernen Victor Lindelöf og hans populære influencer-kone, Maja Nilsson Lindelöf, deler glædelige nyheder midt i coronatiden.

Det celebre svenske par skal nemlig være forældre for anden gang, skriver Maja Nilsson Lindelöf på Instagram med den ovenstående tekst, som ledsager et billede af hende med en bule på maven.

Victor Lindelöf spiller til daglig i forsvaret hos mægtige Manchester United i England, som har været hårdt ramt af corona-pandemien med en masse hårde restriktioner til følge.

Derfor glæder det parret, at der er lidt opmuntring og gode tider forude med en lille ny. United-stjernen og hans svenske frue blev forældre for første gang til en dreng, Ted Louie, i 2018.

Mens Victor Lindelöf er en no-nonse forsvarsspiller, som ikke vækker meget opsigt på eller uden for banen, så er der straks mere spræl over hans bedre halvdel.

Maja Nilsson Lindelöf har ved flere lejligheder trukket overskrifter med sjove opslag på de sociale medier, og hun følges af mere end 200.000 brugere.

Særligt i England skiller den 27-årige svensker sig ud bandt de feterede fodboldstjerne-kærester, de såkaldte WAGs, med sin humor og selvironi, og hun laver gerne sjov med sin status som fodboldstjerne-kæreste på førsteklasse.