Der skal sparkes noget fornuft ind i Paul Pogba. Sådan helt bogstaveligt.

I hvert fald hvid det står til Manchester United-legenden Ryan Giggs.

Den walisiske landstræner har selv delt omklædningsrum med Paul Pogba, da franskmanden kom op som ungdomsspiller i klubben.

Og franskmandens attitude på fodboldbanen kan også godt trænge til en lille ændring, mener Ryan Giggs, der foreslog pædagogik på gammeldags manér.

Paul Pogba har givet udtryk for, at han måske er klar til en ny udfordring.
Paul Pogba har givet udtryk for, at han måske er klar til en ny udfordring. Foto: RICHARD WAINWRIGHT
Vis mere

»Spark ham til træning. Det sker ikke længere. Det forsvinder. Jeg siger ikke, man skal sparke alle, men det var sådan, Ronaldo (Cristiano, red.) blev bedre,« siger Ryan Giggs til London Evening Standard.

Han er overbevist om, at en spiller som Paul Scholes ville stå klar på træningsbanen med støvlerne snøret, klar til at give et venskabeligt lov til Paul Pogba.

Og faktisk er det noget, som Ryan Giggs nævner som et muligt skræmme-eksempel for sine gamle lokalrivaler Manchester City.

Guardiolas mange individualister mangler måske en mand til at kunne sætte de andre på plads – en rolle, som Vincent Kompany havde tidligere, forklarer Giggs.

Ryan Giggs med ansvaret for det walisiske landshold.
Ryan Giggs med ansvaret for det walisiske landshold. Foto: Tamas Kovacs
Vis mere

»Jeg så et interview med Kompany mod slutningen af sidste sæson. Han er lidt oldschool

»Han blev spurgt om det forud for den sidste kamp mod Brighton og sagde 'nogle gange må du bare sparke en anden spiller'. Og det tror jeg, at City måske mangler i år,« siger Ryan Giggs.

Vincent Kompany forlod Manchester City efter at have ført dem til endnu et mesterskab. Han er blevet spillende træner i belgiske Anderlecht.

Her har han allerede hentet et par dygtige navne til klubben, såsom Leeds-angriberen Kemar Roofe, den tidligere landsholdsspiller Samir Nasri og tidligere Tottenham-spiller Nacer Chadli.