»Det er ret skræmmende for mig, der sidder ovre i det.«

Sådan siger den 19-årige fodboldspiller Mathias Jørgensen, der til daglig spiller for New York Red Bulls.

Den unge mand bor i New Jersey og befinder sig i skrivende stund i USA, hvorfra han stillede op til interview for TV 3 Sport.

Du kan se interviewet i toppen af artiklen.

Mathias Jørgensen skiftede til New York Red Bulls i 2018.
Mathias Jørgensen skiftede til New York Red Bulls i 2018.
Vis mere

»Det er et totalt lukket samfund, der er dødt på alle gader og alle hjørner,« forklarer Mathias Jørgensen.

Millionbyen New York er epicenteret for corona-virus i USA, og den skræmmende tilstand mærker fodboldspilleren på tæt hold.

»Når man ser hospitalsskibe sejle ind langs Hudson-floden, og man ser lig, der bliver kørt væk i lastbiler, så begynder man også at få klumper i halsen. Uanset om man sidder inde i det, eller man sidder 50 minutter væk fra det (hvor Mathias Jørgensen bor, red.), så gør det stadig ondt at kigge på,« sander han.

Mathias Jørgensen skiftede til New York Red Bulls fra OB i 2018.