Som 16-årig flyttede han hjemmefra. Som 18-årig rejste han til USA.
Det unge fodboldtalent Mathias Jørgensen har fart på i jagten på at blive topspiller.
For kun et år siden skrev han under på sin første fuldtidskontrakt med OB, og kort efter tilspillede han sig en fast plads på Jakob Michelsens hold i OB og lignede en kommende superligaprofil.
Men kampene blev tabt, og så røg den dengang kun 17-årige Mathias Jørgensen ud af holdet.
Ikke desto mindre var Mathias Jørgensen i vinter mere varm end alle andre i Odense og kom først forbi en prøvetræning i Mönchengladbach, inden New York Red Bulls slog til og lagde en pris, der forlyder på 15 millioner for at købe ham fri.
»Det hele er gået helt utroligt stærkt. Lige før jul troede jeg ikke, at jeg skulle nogen steder hen. Så kom Mönchengladbach på banen. Jeg fik lov at tage derned, og der var efterfølgende en masse snak frem og tilbage, men jeg hørte egentlig ikke så meget,« siger Mathias Jørgensen om sin hektiske vinter:
»Jeg tog så på træningslejr med OB og undrede mig over, hvorfor jeg ikke var med i træningskampene overhovedet, jeg sad ikke engang på bænken. Jeg var simpelthen så sur over det, men min far beroligede mig med, at New York Red Bulls og OB var så tæt på at blive enige, så det var bedst at holde mig ude af kampene, og det fik jeg pludselig forståelse for. Et besøg herovre overbeviste mig om, at det er det rigtige for mig.«
Men hvorfor så egentlig det? Igen og igen går historierne på, at mange unge danske spillere bliver ramt af en mur i udlandet og må vende snuden hjem mod Danmark for at få gang i karrieren, fordi udlandet ikke lever op til forventningerne.
Mathias Jørgensen har sågar taget et endnu mere utraditionelt skridt væk fra Europa for at fylde mere på tanken.
»Jeg så sådan på det, at jeg i OB var nødt til at kæmpe for mine muligheder som ung. Da Jakob Michelsen kom til klubben, havde han en idé om at spille meget mere fremadrettet, end da vi havde Kent Nielsen, og da jeg hørte om den nye stil, skrev jeg også under på min fuldtidskontrakt, fordi jeg kunne se mig selv blive en faktor i det. Og det gik skidegodt for mig i starten af Superligaen, jeg fik lavet to mål og tre startpladser i de første fem kampe, men vi tabte dem alle, og så gik Jakob Michelsen på kompromis med spillestilen, fordi der skulle ske noget nyt. Og så var det nemt at tage en 17-årig ud og prøve at finde hoved og hale i systemet igen.«
»Og når både sportsdirektøren Jesper Hansen og Jakob Michelsen begge mente, at det ikke kunne være en bedre mulighed, så tænkte jeg også over, hvordan det ville stille mig i OB, hvis jeg blev, for de virkede meget glade for de penge, et salg af mig ville sende i kassen. Det var med til at bekræfte for mig, at jeg skulle skifte.«
»Jeg tænkte, hvorfor ikke tage et skridt til USA, der er et stort land med en liga i god udvikling, og tage det som et springbræt i stedet for at tage til en topklub i Europa og sidde som 30. mand i en trup.«
I New York Red Bulls træner Mathias Jørgensen med førsteholdet, men spilletiden her har været knap med kun 117 minutter i MLS og seneste optræden i april.
Anderledes succesfuldt går det på reserveholdet, som spiller i USLC. En række, som ifølge Mathias Jørgensen på niveau kan sammenlignes med den øverste del af den danske 1. division. Og en række, der netop har udset Mathias Jørgensen blandt de 20 bedste spillere under 20 år. Her ramte han en femteplads.
»Det er ikke nogen dårlig liste at komme på. Jeg er den første fra klubben, der er på den liste i to år. Senest var det Tyler Adams, som nu er i RB Leipzig, så det er store fodspor, jeg er trådt i, og en anerkendelse af min professionalisme. Jeg tager min sport seriøst, og det er et tegn på, at jeg er inde i en god udvikling. Man kan altid bruge skulderklap som fodboldspiller.«
Anerkendelsen er kommet efter 10 mål i 18 kampe for den tidligere FC Nordsjælland-spiller, der længe har været garant for en masse mål, og som i forrige sæson som 17-årig blev topscorer for OB's U19-hold med 21 kasser i 21 kampe.
Målformen er fortsat på New York Red Bulls' andethold.
»Jeg har slet ikke fortrudt mit skifte. Det er godt for min udvikling. Min plan er at være en del af førsteholdet så meget som muligt, og det var jeg også i starten. Men træneren mente, at jeg ikke var helt klar til det taktiske spil, de har i denne klub, og at jeg skulle ned på andetholdet og få en masse kampe der. Det gode ved det er, at jeg får kontinuérligt med 90 minutter i benene, og jeg scorer en masse mål. Og så er det vigtigt, at det er voksenfodbold i stedet for at rende rundt og spille U19-kampe hjemme i Danmark, hvis Jakob Michelsen sendte mig derned.«
»Og det er en tabel, der tæller. Det er en række for sig selv, og man kæmper om at blive nummer ét, så jeg synes, at det er udviklende. Jeg er rigtig glad for at have scoret en masse mål og føler også, at jeg er klar til at bidrage på førsteholdet. Det har jeg været i et stykke tid, men det er selvfølgelig op til træneren at træffe den beslutning,« forklarer Mathias Jørgensen, der godt kan mærke en stor forskel på at flytte fra Odense til New York.
Ikke mindst amerikanernes trang til at spise fed mad og deres temperament har gjort indtryk på den danske teenager.
»Det har ikke været svært at flytte herover, men man skal bare huske at bosætte sig et sted, hvor der er nogle ordentlige madmarkeder, for deres mad herovre kan nogle gange godt være lidt fed. Amerikanere er ikke så bekymrede for, hvad de spiser, og det burde jeg egentlig heller ikke være, fordi man som fodboldspiller forbrænder det hele, men jeg kan godt lide noget god, sund og ordentlig mad,« siger Mathias Jørgensen, som især er påpasselig med, hvordan han taler til amerikanerne.
Især efter en oplevelse med en Uber-chauffør:
»Jeg kører meget Uber med forskellige mennesker, og den ene gang bad jeg én om at hente mig ude ved træningsanlægget, og han skulle trykke på en knap for at få åbnet porten, for det kunne jeg ikke indefra, men så stod han bare og råbte og skreg om, hvorfor han skulle det. Jeg spurgte ham lidt kækt, om det var for hårdt for ham at gå ud af bilen og gøre det, og så satte han sig i bilen og kørte væk.«
»Så nu passer jeg på, at jeg ikke pisser dem af.«
»De fleste er meget søde og har en holdning til alt. Der er kæmpe Zlatan-feber her, og enten elsker de ham, eller også hader de ham. Jeg er selv kæmpe Zlatan-fan og har læst begge hans bøger.«
»Så jeg plejer at spørge, om de kan lide ham, og hvis de kan lide ham, så kan jeg også, og hvis de hader ham, så kan jeg heller ikke lide ham, fordi jeg ikke vil rode mig ud i nogen diskussioner med dem. Når man ikke har boet i USA, og det ikke er éns hjemland, så ved man sgu ikke, hvad folk kan finde på.«
»Deres kultur er bare anderledes, men når man har fået styr på det hele, så er det nemt nok at bo her, og min kæreste og jeg er meget taknemlige for at få denne store oplevelse i mulighedernes land med. Jeg skal ikke være her for altid, men lige nu nyder vi det hele – både fodbolden og livet i New York,« slutter Mathias Jørgensen.
En ung dansker, der har lige så meget fart på som sin nye hjemby.
