Mindst seks Bayern München-fans er kommet til skade efter at været blevet overfaldet af hooligans.

Det er sket efter en kamp i UEFA Youth League mellem Olympiacos' og Bayern Münchens ungdomshold.

Det skriver Reuters.

Mediet skriver, at kampen blev stoppet, da omkring 80 hætteklædte hooligans invaderede banen med i kampens 84. minut ved stillingen 4-0 til Bayern München.

Visse hooligans kørte på banen på motorcykler, og herfra gik de til angreb på Bayern-fans med fyrværkeri og baseballbats.

På sociale medier kan man se billeder af blodige og skadede Bayern-fans, der blev overfaldet af hooligans. Der skulle ikke være foretaget nogen anholdelser endnu.

Kampen blev spillet i Athen, hvor de professionelle hold fra Olympiacos og Bayern München også mødes tirsdag aften.

Foruden de seks Bayern München-fans skulle en sikkerhedsvagt ved kampen være kommet til skade.

Angrebet varede ganske kort tid, hvorefter hooligansene flygtede fra stedet. En video er blevet optaget af Olympiacos' og Bayern Münchens spillere, der spiller en træningsøvelse sammen i midtercirklen, mens de venter på, at kampen kunne spilles færdig.

Olympiacos har udsendt en pressemeddelelse, hvor de fordømmer, hvad der er sket.

'Olympiacos begræder denne eftermiddags invasion af hooligans ved Rentis Training Center (hvor kampen blev spillet, red.). Disse indtrængere har intet at gøre med eller nogen relation til Olympiacos-familien'.

Du kan følge alle aftenens Champions League-kampe i B.T.s liveblog her.