Piers Morgan kan være en yderst kæk mand på de sociale medier.

Det fik tv-værten og den tidligere fodboldspiller Gary Lineker at mærke lørdag aften.

For da Lineker sendte et tweet afsted under Englands storsejr over Bulgarien, hvori han udtrykte begejstring for de mange mål, gik der ikke lang tid, før Piers Morgan kom på banen. Og temaet han smed på bordet var Gary Linekers sexliv:

'Er det bedre end sex, Jugs?' skrev Morgan til den tidligere landsholdsspiller. Og Lineker svarede prompte kækt tilbage.

Piers Morgan er ikke bleg for at være kæk på Twitter.
Piers Morgan er ikke bleg for at være kæk på Twitter. Foto: LEON NEAL
Vis mere

'At score mål for England var altid bedre. Alle kan jo få sex,' skrev 58-årige Gary Lineker i et opslag på Twitter, som kan ses i bunden af artiklen.

Spørgsmålet til ham kom dog ikke helt ud af det blå, da Piers Morgan formentlig refererer til nogle ting, Gary Lineker selv meget åbent fortalte i et interview fornyligt.

»Det er en dum og frygtelig ting at sige på en måde, men jeg er ikke vanvittigt vild med sex. Jeg kan dog ret godt lide at flirte lidt,« fortalte Gary Lineker til Times Magazine.

»Det er alt, jeg gør. Men efter det. Nu er jeg bare helt ærlig; det er som hårdt arbejde. At gå på date og så ja, kom, lad os gøre det. Behøver vi virkelig gøre alt det? Så jeg har nærmest ikke været på nogle dates,« sagde Gary Lineker der også ærligt fortæller kvinder, at han ikke ønsker et forhold men bare en lækker middag.

Gary Lineker har været gift to gange. Første ægteskab var med Michelle Cockayne, som han var sammen med i 20 år og fik fire børn med, inden de to blev skilt i 2006.

Senere blev han gift med undertøjsmodellen Michelle Bux, men de to blev skilt i netop 2016, hvor han gav interviewet om sit privatliv.

I sin aktive karriere spillede Gary Lineker blandt andre for Leicester, Tottenham og FC Barcelona, ligesom han også var på det engelske landshold.

Han indstillede sin aktive karriere i september 1994, og i dag arbejder han som ekspert - blandt andet BBC Sport og engelske BT Sport, ligesom han også er en del af programmet 'Match of the day', hvor han er vært.