Toptræneren Sinisa Mihajlovic har fået kræft.

»Jeg havde feber, og lægen troede ikke, at det var det, da hun ved, at det ikke ville forhindre mig i at tage til træning før sæsonen. Hun forsøgte at tro på mig. Jeg fortalte hende, at jeg havde feber, men vi skulle tage en anden test. Den viste leukæmi,« siger cheftræneren for Serie A-klubben Bologna.

»Da jeg fik nyheden, var det et stort slag. Jeg sad og græd i flere dage, hvor livet passerede for øjnene af mig. Det var ikke tårer af frygt. Jeg respekterer sygdommen, men jeg vil kæmpe mod den med fremskudt bryst og se den i øjnene,« forklarer han og tilføjer:

»Sådan har jeg altid gjort. Jeg kan ikke vente med at komme ind på hospitalet og starte kampen. Det er aggressivt, men det er muligt at slå. Det har jeg også forklaret til mine spillere.«

Hvis Andreas Skov Olsen skifter til Bologna, skal han trænes af Mihajlovic, der er sygemeldt.
Hvis Andreas Skov Olsen skifter til Bologna, skal han trænes af Mihajlovic, der er sygemeldt. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Dermed er Serie A-klubbens trup rejst på træningslejr forud for den nye sæson uden ham, der skal lede dem.

I første omgang blev han hjemme, fordi han altså troede, han blot skulle pleje en forbigående mindre sygdom, men det er altså meget værre end først antaget.

På samme pressemøde slog klubbens direktør, Walter Sabatini, fast, at Mihajlovic fortsætter som træner, og at klubben vil være en fast støtte i den tid, han skal bruge for at vinde kampen.

Bologna har de seneste dage været sat i forbindelse med den danske angriber Andreas Skov Olsen, men noget kunne tyde på, at det skifte måske ikke bliver til noget.