Angriberen Mauro Icardi er af et af Serie As hotteste navne i øjeblikket, og Inter-spilleren har scoret ni af 17 mål, som mandskabet har lavet. I weekenden scorede han således hattrick, da Inter slog Milan i et lokalderby.

Det er ikke kun på banen, at Mauro Icardi har evnen at score.

Den 24-årige angriber har nemlig giftet sig med den argentinske tv-personlighed Wanda Nara, og den scoring er sket på bekostning af landsholdskammeraten Maxi Lopez, der har tre børn med Wanda Nara.

Nu fortæller hun om, hvordan hun gik fra Maxi Lopez til den ni år yngre Mauro Icardi.

»Der er ikke noget, jeg fortryder. Specielt ikke i kærlighedslivet. Mit ægteskab gav mig børn, jeg er meget stolt af,« siger Wanda Nara, som blev skilt fra Maxi Lopez i december 2013 og kun fire måneder senere fik en ny vielsesring på fingeren af icardi.

»I begyndelsen var jeg sammen med ham på grund af seksuelle årsager. Jeg kunne ikke se nogen andre grunde. Vi var som teenagere, men så kom der kærlighed med tiden. Mauro siger, det var kærlighed ved første blik, men det var det ikke. I dag er han en far for vores døtre,« tilføjer hun i et interview med Caras.

Tidligere har Mauro Icardi fortalt, hvordan han tog sin gode vens kone fra ham.

»Dagen før afrejsen på en træningslejr til USA fik jeg en besked fra Wanda. Jeg blev overrasket, for jeg snakkede jo normalt med Maxi, ikke med hende. Hun spurgte, om jeg kunne købe en iPad med hjem fra USA, for den slags var ikke til salg i Italien endnu. Den episode fik mig til at tænke. Ville Wanda virkelig have iPad'en, eller var det bare en undskyldning for at komme i kontakt med mig. Da jeg kom tilbage til Milano, var det første, jeg gjorde, at tage kontakt til hende. Jeg måtte jo udlevere iPad'en. Det var den perfekte undskyldning,« har han fortalt til Corriere Dello Sport i forbindelse med udgivelsen af en selvbiografi.

Den episode satte gang i romancen mellem ham og Wanda Nara.

»Vi begyndte at skrive meget til hinanden. Pludselig skrev hun: 'Mauro, vi (Lopez og Nara, red.) skal på tur med Gonzalo Bergessio og han kone. Vil I med? Selvfølgelig havde jeg lyst. En dag lå jeg alene på en båd og hørte raggae, og så kom Wanda pludselig hen til mig. Der begyndte hendes forhold til Maxi Lope at være forbi.«

I dag er Wanda Nana ikke blot Mauro Icardis kone, men også hans agent.