Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Allerede abonnement?
Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Endnu en potentiel skandale ruller ind over italienske fodbold i disse dage i en sag, som udvikler sig dag for dag.
Fredag konfiskerede italiensk politi en række dokumenter fra mægtige Juventus' kontorer i Torino og Milano, da storklubben er under mistanke for at give falsk information til investorer og for at fakturere flere spillerhandler forkert.
Men det er ikke kun Juventus, som er i søgelyset.
I dag skriver Corriere dello Sport, at også Napoli, Roma, Genoa og danskerklubberne Atalanta og Sampdoria skal kigges efter i sømmene.
»Flere transfers af professionelle spillere og tjenester udført af agenter skal undersøges,« sagde anklageren Anna Maria Loreto ifølge Reuters i fredags om sagen, som har været undervejs i et stykke tid.
Det er kommet frem, at flere personer fra Juventus' ledelse undersøges i forbindelse med spillerhandler i perioden fra 2019 til 2021.
Eksempelvis klubbens præsident, Andrea Agnelli, vicepræsident Pavel Nedved og tidligere direktør Fabio Paratici, der nu er i Tottenham.
Corriere dello Sport nævner også Napolis køb af angriberen Victor Osimhen i franske Lille. Klubberne undersøges for blandt andet at have sat urealistisk høje beløb på spillere i forbindelse med spillerhandler, hvor flere spillere er involveret.