Det er en dag, alle fodboldelskere nok frygter.

Dagen, hvor den argentinske Barcelona-troldmand Lionel Messi beslutter, at det er slut med at gøre forsvarsspillere rundtossede og score drømmemål efter behag.

Sådan har den tidligere superangriber italienske Christian Vieri det også. Især efter at have set Messi i onsdagens Champions League-sejr ude over Juventus.

»Når han stopper med at spille, smider jeg mit tv ud,« siger Vieri, der er i dag er tv-ekspert, til CBS Sports ifølge Marca.

Foto: MATTEO BAZZI
Vis mere

»Så vil jeg ikke være på tv længere. Jeg vil se Netflix - og det er det. For når Messi stopper med at spille, er der ikke andet at se. Messi er en troldmand, han er fodboldens Harry Potter,« lyder det fra den tildigere landsholdsbomber.

47-årige Christian Vieri mener, at Juventus var yderst heldige med at slippe fra mødet med Messi med et 0-2-nederlag.

»De (Barcelona, red.) kunne let have vundet med seks eller syv mål. De spillede fantastisk.«

Christian Vieri spillede i sin aktive karriere for klubber som Juventus, Atletico Madrid og Inter.