Jhon Viafara var en stor fodboldstjerne i hjemlandet Colombia. Men efter karrieren er det gået helt galt.

For nu står den 42-årige tidligere fodboldspiller til at skulle afsone mere end 11 års fængsel i den amerikanske stat Texas.

Årsagen?

Han smuglede fem kg kokain ind i USA, har retten nu fundet ham skyldig i.

Diana Sanchez

Myndighederne fandt det beviseligt, at Viafara samarbejdede med det mexicanske Golf-kartel, hvor han sørgede for, at kokainen forlod Colombia via speedbåd til Mexico, hvor det siden hen kom ind i USA.

»Han havde det hele. Verdensomspændende berømmelse, rigdom og status, men på trods af alt det valgte han at bruge sine talenter på at sprede narkoverdens ondskab,« lød det efter dommen fra statsadvokat Nicholas Ganjei fiølge AFP.

»Kriminielle skal tage ved lære. Uanset hvem du  er, uanset hvor du bor, så vil USA retsforfølge dig, hvis du forsøger at sende stoffer ind i vores land,« lød budskabet videre.

Viafara nød ellers fin succes i sin aktive fodboldkarriere, der spandt over 14 år. Her fik han 34 landskampe for Colombia, mens han nåede at have succes i Premier League-klubberne Southampton og Portsmouth.

Han blev allerede aresteret tilbage i marts 2019, inden han året efter blev udleveret af Colombia til USA. Og nu to år senere har han fået sin dom på 11 år.