Tobias Mikkelsen har fået fremtiden på plads.

B.T. kan afsløre, at han fremover skal tørne ud for Helsingborgs IF i Allsvenskan.

Helsingborgs IF har oprustet kraftigt denne sommer og har den svenske legende 'Henke' Larsson som træner.

For få uger siden kunne han glæde sig over, at det lykkedes at hente Anders Lindegaard til klubben, og nu har han altså også formået at overtale endnu en tidligere dansk landsholdsspiller i Tobias Mikkelsen.

Foto: Claus Fisker
Vis mere


Tobias Mikkelsen får også flere andre danske spillere som holdkammerater i Helsingborgs IF.

Således råder klubben også over Anders Randrup og David Boysen, ligesom de svenske profiler Andreas Granqvist og Alexander Farnerud er i truppen.

32-årige Tobias Mikkelsen har vundet det danske mesterskab en gang og også løftet DBU Pokalen hele tre gange.

I sin tid i Rosenborg vandt han også mesterskabet og pokalen en gang.

Foto: FILIPPO MONTEFORTE
Vis mere

Landsholdskarrieren har budt på otte kampe og et mål i den rødhvide trøje.

I sidste sæson var Tobias Mikkelsen så på eventyr i australsk fodbold, hvor han tørnede ud for Brisbane Roar.

Men denne sommer har han gjort det klart, at han gerne ville 'hjem', og han har holdt formen ved lige i Superliga-klubben Lyngby.

Den får dog ikke glæde af hans kvaliteter, da karrieren i udlandet fortsætter året ud i Helsingborg.

Andre læser også