Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Han stopper midt i sætningen, læner sig tilbage og kigger ud i rummet. Ordene kommer ikke lige til ham.
Det er tydeligt, at der nu kommer et svar, han ikke var forberedt på.
»Jamen, det... Det betyder sgu meget, det her. Det kan jeg virkelig mærke. Der er ikke ret mange, der får denne mulighed.«
Thomas Frank har netop skrevet dansk fodboldhistorie.
Fredag aften kunne han som den blot anden dansker i historien skrive Premier League-cheftræner på sit cv, da Arsenal kom på besøg i den vestlige del af London og blev sendt hjem med et 0-2-nederlag.
Den del vender vi dog tilbage til lidt senere.
Først spoler vi nemlig tiden tilbage til 29. maj, hvor den 47-årige dansker sikrede Brentford oprykning til Englands bedste fodboldrække i 74 år.
»Det var et vildt øjeblik og en følelse af tilfredsstillelse. Jeg fik 600-700 beskeder på et døgn, og jeg er godt nok blevet stoppet mange gange på gaden af fans, der vil takke for det, der er sket. De har været med i så mange år gennem store nedture, så det betyder bare alt for dem,« forklarer Thomas Frank.
Vejen til Premier League har dog været lang for den danske succestræner.
Helt tilbage til årene som ungdomstræner i slutningen af 90erne og op gennem 00erne i Frederiksværk, Hvidovre, B93 og Lyngby – og frem til tiden som U17- og U19-landstræner for Danmark.
Det hele har været med til at forme ham til den træner, der nu står skulder ved skulder med nogle af verdens største trænerprofiler.
Selv det kaotiske brud med Brøndby i 2016 efter hele 'Oscar'-sagen med bestyrelsesformand Jan Bech Andersen i hovedrollen har gjort det muligt for Thomas Frank at sidde i ét af de mest eksponerede trænersæder i hele verden.
»Helt seriøst, det er jo en fuldstændig sindssyg rejse, jeg har været på. Og jeg indrømmer da gerne, at det er helt vildt, at jeg lige pludselig står i Premier League. Det er unikt at få lov til som dansker, og jeg håber virkelig, jeg kan være med til at inspirere folk,« forklarer han.
Debuten i Premier League var kulminationen på 25 års arbejde, men det har dog ikke altid været en drøm for Thomas Frank, afslører han:
»Det er sjovt, for jeg har faktisk aldrig haft lige præcis den drøm i mine mange år som træner. Alle mine små drømme er i stedet gået i opfyldelse gradvist, men siden jeg blev ansat her i 2018, har jeg selvfølgelig haft en ambition om at blive træner i Premier League en dag.«
Og den ambition blev da også indfriet i tredje forsøg.
For efter to sæsonafslutninger, hvor oprykningen mislykkedes på dramatisk vis, sagde Brentford i maj farvel til The Championship og goddag til en milliard kroner og den bedste engelske række.
»Jeg kan godt mærke, at det her altså er rigtig, rigtig stort. Vores klub bliver eksponeret og vist i 190 lande. Hele klubben er under et voldsomt pres, og det er et vanvittigt cirkus at være en del af,« forklarer Thomas Frank og tilføjer:
»Der er en atmosfære, der ikke kan beskrives. Når vi holder presseseancer med de engelske medier, så er der 20-25 til stede. Så ved man, det er stort. Vi er jo en lille klub, der i lang tid bare har været et stop på busruten midt i et arbejderkvarter.«
Og netop den enorme interesse for hele klubben, der er vokset eksplosivt de seneste måneder, kan danskeren da heller ikke undgå at mærke på egen krop.
Han er nemlig blevet en stjerne – på samme måde som de fleste af de 19 andre cheftrænere i Premier League.
»Der er ingen tvivl om, at der er langt, langt mere interesse for os nu end sidste år. Jeg er også lige pludselig mere interessant for medierne, men jeg kan også bare mærke, at jeg er nødt til at sige fra en gang imellem, da der er et voldsomt tryk af forespørgsler.«
Stjernestatussen og den øgede opmærksomhed er da heller ikke noget, der får Thomas Frank til at klappe i hænderne.
Heller ikke selv om han stadig blot er et forholdsvis nyt ansigt i engelsk fodbold.
»Nu er jeg ikke oppe på samme niveau som nogle af de andre trænere, for jeg kan stadig gå og gemme mig lidt i London, men der er bare mere opmærksomhed, og det bliver kun vildere herefter,« siger den tidligere Brøndby-træner, der faktisk helst vil være det hele foruden:
»Men jeg vil egentlig hellere fokusere på fodbolden og de vigtigste personer i mit liv, som er min familie. Hele det her cirkus kunne jeg godt være foruden.«
