I går blev Tottenham-bomberen Harry Kane officielt tildelt det mål, som Christian Eriksen siden weekenden har stået noteret for.

Det er sket som følge af en protest, som Tottenham har indsendt til Premier League-ledelsen, hvis appeludvalg har vurderet, at Harry Kane snittede Eriksens indlæg, som strøg i mål, i kampen mod Stoke.

DYLAN MARTINEZ

Se målet i videoen øverst og vurdér selv, om du synes, at Harry Kane har fortjent målet. Det kan du stemme om herunder:

Hele sagen har været ført offensivt af Tottenham og Kane på de sociale medier og i det etablerede medier.

»Jeg sværger på min datters liv, at jeg rørte bolden. Men der er ikke noget, jeg kan gøre. Ændrer de beslutningen, ændrer de beslutningen. Tror de på mig, tror de på mig,« har den engelske landsholdsangriber eksempelvis udtalt.

Hele misæren med at tage målet fra Eriksen har kastet en række grinagtige reaktioner på nettet af sig, som kan ses nederst i artiklen. Her har både fans og andre fodboldstjerner muntret sig over Kanes kampagne for at få tilføjet målet til sin målkonto.

Snitter eller snitter ikke? Kane stige til vejrs for at ramme Christians Eriksens frispark mod Stoke
Snitter eller snitter ikke? Kane stige til vejrs for at ramme Christians Eriksens frispark mod Stoke ROLAND HARRISON

Tottenham-måltyven, som er blevet topscorer i Premier League i de seneste to år i streg, er nu fire mål efter den nuværende topscorer, Mohamed Salah, som har scoret 29 gange i sæsonen for Liverpool.

Netop Salah er en af de Kane-konkurrenter, som har reageret på beslutningen fra Premier League. Det samme har Leicester-angriber Jamie Vardy samt eks-topangriberne Gary Lineker og Alan Shearer.

Se et udpluk af de øvrige reaktoner længere nede

 

Her ser vi, hvordan en flyvende Harry Kane fik snittet Ronaldos straffespark i mål mod Juventus i aftes

Efterfølgende var måltyven lykkelig for sin afgørende scoring for Real Madrid

I alt stod den engelske superstjerne bag to kasser på Bernabeu

Faktisk havde Harry Kane et par forrygende kampe i Champions League-kvartfinalerne

En bruger tager et legendarisk VM-mål fra Rumænien-stjernen George Hagi, som sender et vildt indlæg i kassen og Kane-ifecerer det. ’Tjek lige dette mål fra Harry Kane ud,’ skriver han til klippet af det forrygende mål

Og minsandten om ikke målsnylteren også lige har fået raget en fødselsdag til sig

Historien om Roberto Carlos’ berømte frisparkskasse skal også skrives om