Gareth Bale og barndomskæresten Emma Rhys-Jones havde en dag, de nok aldrig glemmer, da parret blev gift på Mallorca.

Men for Gareths Bales nye svigerfamilie var det en dag lige til glemmebogen. De var nemlig slet ikke inviteret med til brylluppet, der kun var for 60 af de nærmeste venner og familiemedlemmer.

Og det har ramt især bedstefar John McMurray.

»Jeg forstår ikke, hvad de har lavet. Vi vidste, at brylluppet var på vej, og selvfølgelig forventede vi en invitation,« siger Emma Rhys-Jones' bedstefar til The Sun.

Foto: SERGIO PEREZ
Vis mere

Han og konen Eva McMurray var med til at tage sig af Emma Rhys-Jones, da faderen Martin sad i fængsel, mens hun var barn. Derfor gjorde det ekstra ondt på bedsteforældrene at høre, at brylluppet var foregået uden dem.

»Vi hjalp med til at opfostre Emma. Jeg var som en far for hende, da hendes egen far sad i fængsel. Hun spurgte mig, om jeg ville gå op ad kirkegulvet med hende, når hun skulle giftes med Gareth,« siger John McMurray.

Hele familiefejden hos Gareth Bales svigerfamilie er til den lidt mere kulørte side.

For der er flere i Emma Rhys-Jones' familie, som har været involveret i kriminalitet.

Foto: Rebecca Naden
Vis mere

Det skulle ifølge The Sun have splittet familien, at en kuffert med 750.000 pund – altså over seks millioner kroner – samt kokain og ure pludselig forsvandt fra hendes bedsteforældres hus i 2017.

Derfor var der ikke mange fra brudens side af familie, som var inviteret til bryllup på det femstjernede hotel på Mallorca.

Der bliver dog overvejet at holde en bryllupsfest senere på året for de ønskede gæster, som ikke kunne være til stede.

Om det også gælder Eva og John McMurray, melder historien dog ikke noget om.