Mandag aften klokken 23.59 smækkes transfervinduet i, og dermed sættes der punktum for en særdeles shoppe-lysten sommer.
Der er stadig et par døgn til at færdiggøre de sidste handler - både panikindkøbene og de mere velovervejede - i superliga-klubberne.
Men hvad står klubberne og mangler? Og hvilke spillere kan risikere at blive solgt?
B.T. klæder dig herunder på til Superligaens vilde transferslutspurt.

Det kan vi forvente: Ståle Solbakken mangler reelt et par spillere mere til truppen, når Europa League venter. Men han har ikke pengene til at købe stort - og han har ikke lysten til at købe middelmådigt. Der vil helt sikkert blive arbejdet på at hente en eller to spillere ind, og det er i angrebet og midterforsvaret, at behovet er størst.
Største salgsobjekt: Peter Ankersen. Han skal sælges, og tiden rinder ud for backen, der ikke får lov at være i kamptruppen, og som blot udfylder de ledige roller på træningsbanen. Italien er en mulighed, og Frankrig har også været det. FCK har allerede hentet erstatningerne.
Det BØR de købe: En ung midterforsvarer til at aflaste Nelsson, Papagiannopoulos og Bjelland. Og en angriber.
OVERBLIKKET
Ind:
Sten Grytebust (OB)
Karlo Bartolec (FC Nordsjælland)
Jens Stage (AGF)
Victor Nelsson (FC Nordsjælland)
Karl-Johan Johnsson (Guingamp)
Bryan Oviedo (Sunderland )
Pep Biel (Zaragoza)
Michael Santos (Malaga)
Ud:
Aboubakar Keita (Oud-Heverlee )
Uros Matic (APOEL Nicosia, leje)
Christoffer Monty (FC Helsingør )
Michael Lüftner (Omonia Nicosia, leje)
Oliver Sonne (HB Køge)
Jesse Joronen (Brescia)
Robert Skov (Hoffenheim)
Denis Vavro (Lazio)
Mads Roerslev (Brentford)

Det kan vi forvente: Vi ser frem til en del aktivitet på Heden, inden vinduet smækker midnat mandag. Et par bank på vandrørene siger, at FCM godt kunne finde på at sælge et par spillere - evt. Gustav Wikheim og så selvfølgelig Jakob Poulsen. Og med de midtjyske ambitioner kommer der utvivlsomt også noget den anden vej - svenske Oscar Hiljemark er på rygteplan nævnt.
Største salgsobjekt: Evander. Et par portugisiske storklubber har allerede snuset til den brasilianske snurretop, som lige nu er i topform med syv mål og to assist i sine seneste ni FCM-kampe.
Det BØR de købe: En midtbanegeneral! Med Jakob Poulsens kommende farvel skriger FCM-midtbanen på en ledertype. Det ved Steinlein og Graversen også godt.
OVERBLIKKET
Ind:
Paulinho (Bahia)
Sory Kaba (Dijon)
Ud:
Chuma Anene (Crewe, leje)
Rilwan Hassan (SønderjyskE)
Christian Tue Jensen (Brentford, leje)
Sammy Skytte (Stabæk, leje)
Kian Hansen (FC Nordsjælland)
Nikolaj Kirk (FC Fredericia, leje)
Sebastian Buch (Skive)
Bozhidar Kraev (Gil Vicente, leje)
Mayron George (Vålerenga, leje)
Mads Døhr Thychosen (FC Nordsjælland)
Paul Onuachu (Genk)
Ayo Simon Okosun (AC Horsens, leje)

Det kan vi forvente: Det foruroligende hjemmenederlag til AGF har åbnet øjnene for store huller i Brøndby-truppen. Og som B.T. hører det, har fodbolddirektør Carsten V. Jensen fået lov til at hente et par spillere mere, end der først var budgetteret med. Kasper Fiskers langtidsskade gør, at der nok spejdes efter en midtbanegardering. Og så siger man nok heller ikke nej til en målfarlig kantspiller på Vestegnen.
Største salgsobjekt: Kamil Wilczek. Carsten V. Jensen har selv sagt det - Brøndby risikerer at skulle vinke farvel til topscorer Kamil Wilczek inden mandag klokken 23.59. Samuel Mraz er allerede hentet ind som afløser. Wilczek og Mraz har i øvrigt samme agent...sååå deeet.
Det BØR de købe: En kant med mål i støvlerne (Host...Saba Lobjanidze/Emmanuel Sabbi...host)
OVERBLIKKET
Ind:
Michael Tørnes (Vendsyssel)
Anis Ben Slimane (AB)
Tobias Børkeeiet (Stabæk)
Sigurd Rosted (Gent)
Johan Larsson (Guingamp)
Samuel Mraz (Empoli, leje)
Ud:
Magnus Warming (Nykøbing FC, leje)
Benedikt Röcker (Wehen)
Christian Enemark (Næstved)
Benjamin Bellot (BSG Chemie Leipzig)
Kasper Jørgensen (Lyngby)
Paulus Arajuuri (Pafos FC)
Hany Mukhtar (Nashville SC - til vinter)

Det kan vi forvente: AaB skal have solgt en spiller eller måske to. Men Gaarde vil helst holde det til en enkelt. Derfor forsøger sportschefen også at presse det maksimale ud af et eventuelt salg af Oliver Abildgaard. Okore kan også blive solgt. Gaarde har købt færdig, så nu skal der sælges til sidst.
Største salgsobjekt: Oliver Abildgaard. Prag har været interesseret længe, men ikke til den pris, som AaB ønsker. En pris oppe mod de to millioner euro. Jores Okore er også blevet tilbudt rundt til forskellige klubber, men også her har prisen været for høj.
Det BØR de købe: AaB har sat en flot trup sammen, og det er svært at se, hvad der mangler. Det skulle lige være en rigtig målfarlig angriber.
OVERBLIKKET
Ind:
Andreas Hansen (HB Køge)
Patrick Olsen (FC Helsingør)
Iver Fossum (Hannover 96)
Rasmus Thelander (Vitesse)
Ud:
Michael Lansing (AC Horsens)
Bardhec Bytyqi (Jammerbugt FC)
Filip Lesniak (Silkeborg, lejeaftale)
Pavol Safranko (Sepsi OSK)
Robert Kakeeto (Helsingfors IFK, leje)
Wessam Abou Ali (Vendsyssel, leje)
Marco Ramkilde (Kontraktudløb)

Det kan vi forvente: Vi har faktisk store forhåbninger for de sidste dage af AGF's transfervindue. Der er penge at handle for efter salg af Jens Stage og Tobias Sana. Og vi ved, at der er store ambitioner - aarhusianerne var tæt på at snuppe Johan Larsson for snuden af Brøndby.
Største salgsobjekt: Casper Højer Nielsen. Venstrebacken med tordenfoden tiltrækker sig - ifølge B.T.s oplysninger - interesse fra både ind- og udland.
Det BØR de købe: Noget kreativt slagkraft til midtbanen, der har mistet flere mål med salgene af Jens Stage og Tobias Sana.
OVERBLIKKET
Ind:
Nicolai Poulsen (Randers FC)
Jon Dagur Thorsteinsson (Vendsyssel)
Zach Duncan (Brisbane Roar FC)
Alex Gersbach (Breda)
William Eskelinen (GIF Sundsvall)
Ud:
Magnus Kaastrup (Dortmund, leje)
André Riel (Lyngby)
Jens Stage (FC København)
Adama Guira (R&F Soccer Limited)
Tobias Sana (IFK Göteborg)
Oscar Whalley (OFI Kreta)
Youssef Toutouh(Stabæk, leje)

Det kan vi forvente: OB er på jagt efter et solidt navn til midterforsvaret, efter at Alexander Ludwig er sendt til Horsens. Det arbejdes der lige nu intenst på. Og så har fynboerne også plads i budgettet til at slå til, hvis en unik mulighed pludselig byder sig i transfervinduets sidste timer.
Største salgsobjekt: Oliver Christensen. Den unge målmand har fået en flyvende start på sæsonen, og der er - ifølge B.T.s kilder - allerede udenlandsk interesse for den 20-årige keeper, som fynboerne vurderer har landsholdspotentiale.
Det BØR de købe: En midtbanespiller med målnæse. OB mistede i Casper Nielsen et energibundt uden lige. Og hans løb ind i feltet savner de målfattige fynboer i den grad.
OVERBLIKKET
Ind:
Moses Opondo (Vendsyssel)
Sander Svendsen (Hammarby)
Issam Jebali (Al-Wahda)
Kingsley Madu (Zulte-Waregem)
Teitur Magnusson (FH Hafnarfjordur)
Ud:
Sten Grytebust (FC København)
Gustav Grubbe (RB Leipzig)
Casper Nielsen (Union St.-Gilloise)
Nicklas Helenius (AGF)
Kamil Vacek (Bohemians Prague)
Alexander Ludwig (AC Horsens)
Rasmus Festersen (Karrierestop)

Det kan vi forvente: Glen Riddersholm har hentet flere af sine gamle FCM-drenge til Haderslev, og umiddelbart er der ikke de store huller i truppen. Men sønderjyderne er næppe færdige med at handle. Der er nogle spillere - eks. Joao Pereira - der er i overskud. Og så ser angrebet tyndt ud med kun to fuldblodsangribere i Mart Lieder og Peter Christiansen..
Største salgsobjekt: Alexander Bah. I Sønderjyske forventer man, at fynske Alexander Bah bliver klubbens største salg nogensinde. Han er sat lidt tilbage af sin langtidsskade - men er utvivlsomt på radaren hos både danske og udenlandske klubber.
Det BØR de købe: En kvalitetsangriber, så ikke mål-ansvaret udelukkende hviler på Mart Lieders skuldre.
OVERBLIKKET
Ind:
Rilwan Hassan (FC Midtjylland)
Justin Plautz (Werder Bremen)
Mads Albæk (Kaiserslautern)
Patrick Banggaard (Darmstadt)
Isak Olafsson (Keflavik)
Ud:
Mads Hvilsom (Hobro)
Niki Zimling (Karrierestop)
Rasmus Vinderslev (Vendsyssel, leje)
Senad Jarovic (Zlate Moravce, leje)
Silas Songani
Ramon Rodrigues
Victor Smedsrud
William Tchuameni

Det kan vi forvente: Det bliver næppe ren svingdør i Kronjylland de kommende dage. Meldingerne fra Randers lyder, at man er godt tilfreds med den nuværende trup. Dog forventer man bud på den georgiske profil Saba Lobjanidze. Og sker det, så SKAL der en afløser ind.
Største salgsobjekt: Saba Lobjanidze. Brøndby bød tidligt i transfervinduet på den målfarlige georgier - er den flirt mon forbi?
Det BØR de købe: En forsvarsgeneral. Randers har endnu ikke noteret et 'clean sheet' i denne sæson, og man savner tydeligvis Jonas Bager.
OVERBLIKKET
Ind:
Alhaji Kamara (Vendsyssel)
Mathias Nielsen (AC Horsens)
Tobias Klysner (Randers Freja)
Oliver Bundgaard (Randers Freja)
Simon Piesinger (Altach)
Tosin Kehinde (Feirense, leje)
Vito Hammershøy-Mistrati (Hobro)
Issah Salou (Accra Hearts of Oak)
Ud:
Kasper Enghardt (Lyngby)
Jonas Bager (Union St.-Gilloise)
Nicolai Poulsen (AGF)
Mikael Boman (Halmstad)
Mikkel Dongsted (Kolding IF)

Det kan vi forvente: De siger selv, at der er færdige. Men Vi tvivler på, at den sidste underskrift er lavet på kontoret i Esbjerg. Cheftræner John Lammers skriger på forstærkninger - og Anderlecht-lejesvenden Mo Dauda lukke næppe munden på hollænderen. Der tales om, at vestjyderne er på markedet efter endnu en angriber. Der er penge at handle for, efter at Philip Billings skifte til Bournemouth sendte en god slat penge til Vestkysten.
Største salgsobjekt: Jacob Lungi Sørensen. Han er kun 21 år, men har allerede masser af førsteholdskampe i bagagen. En spiller, Esbjerg godt kan forvente at tjene gode penge på.
Det BØR de købe: Det er lettere sagt end gjort: En angriber, der kan score 10+ mål per sæson.
OVERBLIKKET
Ind:
Pyry Soiri (Admira Wacker)
Mathias Rosenørn (Thisted)
Nicklas Røjkjær (Viborg)
Viktor Tranberg (FC Nordsjælland)
Mo Dauda (Anderlecht, leje)
Ud:
Brent McGrath (Kolding IF)
Lasse Mikkelsen (Næstved)
William Møller (FC Sydvest)
Klaus Moesgaard (Ringkøbing)
Martin Egelund (Ringkøbing)
Emil Ankersen (FC Sydvest, leje)

Det kan vi forvente: Vi tror ikke på transferbonanzo i Hobro i transfervinduets sidste timer. Mange har forventet, at den amerikanske kantraket Emmanuel Sabbi skal skydes af i dette transfervindue. Men som B.T. hører det, så foretrækker den fodrappe amerikaner at blive i Hobro endnu en sæson. Og bliver Sabbi, så er nordjyderne nok færdige med at handle.
Største salgsobjekt: Edgar Babayan. Det er ingen hemmelighed, at Randers FC ser dansk-armeneren som den oplagte afløser for Saba Lobjanidze.
Det BØR de købe: En central midtbanespiller - nu hvor Vito Mistrati er solgt, og Jonas Damborg er langtidsskadet.
Ind:
Mads Hvilsom (SønderjyskE)
Brandon Onkony (Toronto)
Oliver Thychosen (Viborg)
Don Deedson Louicius
Ud:
Yaw Amankwah (Stabæk)
Vito Hammershøy-Mistrati (Randers FC )
Martin Mikkelsen (FC Fredericia)
Sebastian Grønning

Det kan vi forvente: FC Nordsjælland har ifølge B.T.s oplysninger været på udkig efter en fuldblodsangriber. Der mangler en rigtig topscorertype i klubben, og hvis nordsjællænderne handler til sidst, bliver det højst sandsynligt en sådan type. Ellers vil FCN hellere kigge på egne talenter til at styrke holdet. Og buddene skal være store, hvis der skal sælges.
Største salgsobjekt: Mohammed Kudus. Han er stærk og bare 19 år, og det har i tidligere vinduer fået større klubber til at sværme om Kudus. Han forlængede kontrakten med FCN til vinteren 2021, så et salg kan vente til næste sommer.
Det BØR de købe: Der er mål nok i holdet, og derfor burde FCN kigge på en rigtig venstre back. Mathias Rasmussen er bedre længere fremme på banen.
Ind:
Kian Hansen (FC Midtjylland)
Mads Døhr Thychosen (FC Midtjylland)
Ud:
Karlo Bartolec (FC København)
Jakob Johansson (HB Køge
Mads Valentin Pedersen (Augsburg)
Victor Nelsson (FC København)
Magnus Wørts (HB Køge)
Viktor Tranberg (Esbjerg fB)
Frederik Juul Christensen (FC Helsingør)
Andreas Skov Olsen (Bologna)
Nicklas Strunck (Groningen)
Mads Aaquist (Viborg)
Nigel Bertrams (MVV Maastricht)

Det kan vi forvente: For Lyngby handler det om at kigge på, hvad der kan tilføjes af kvalitet. Der kunne godt ske noget her, og Lyngby har ifølge B.T.s oplysninger blandt andet overvejet, om Brøndbys Jens Martin Gammelby kunne bidrage med sin erfaring og evner.
Største salgsobjekt: Frederik Winther. Den unge midterforsvarer er eftertragtet. Så eftertragtet, at Brøndby eksempelvis blev skræmt væk, da de lige kradsede lidt i muligheden. Selv har han næppe travlt med at komme væk, da han lige er startet i 2.G.
Det BØR de købe: Lyngby bør overveje at hente en højre back eller en stærk central midtbane. Ellers er de som Superliga-bundklub ret fint dækket ind.
Ind:
Kasper Enghardt (Randers FC)
Patrick Da Silva (FC Roskilde)
Emil Nielsen (FC Roskilde)
André Riel (AGF )
Kasper Jørgensen (Brøndby IF)
Frederik Schram (FC Roskilde)
Marcel Rømer (Sønderjyske)
Ud:
Daniel Stückler (B93)
Jeppe Kjær (FC Helsingør)
Maurits Kjærgaard (RB Salzburg)
Danni König (Brønshøj)
Oskar Snorre (Haugesund, leje)
Kristian Lindberg
Mads Carlson
Nicklas Mouritsen

Det kan vi forvente: En hel del faktisk. Silkeborg har fået en bekymrende start på klubbens superliga-comeback - og der må forstærkninger til. Samtidig har silkeborgenserne fået økonomiske muskler, efter at salgene af Kasper Dolberg og Robert Skov har sendt adskillige millioner ned i SIF-klubkassen.
Største salgsobjekt: Frederik Alves Ibsen. Blandt flere dygtige unge spillere skinner U21--andsholdsspilleren Frederik Alves Ibsen lige nu klarest.
Det BØR de købe: Silkeborg SKAL ha' en kvalitetsmålmand - B.T. hører om rygter om den tidligere FCM-keeper Jakob Haugaard.
OVERBLIKKET
Ind:
Emil Holten (Nykøbing FC)
Mads Kaalund (Nykøbing FC)
Nicolai Vallys (FC Roskilde)
Filip Lesniak (AaB, leje)
Milan Massop (Waasland-Beveren)
Mathias Hebo Rasmussen (Vejle Boldklub, leje)
Ud:
Stephan Petersen (HB Køge)
Casper Sloth (Motherwell)
Mikkel Vendelbo (Skive)
Peter Friis (Vendsyssel)
Thomas Nørgaard (Karrierestop)

Det kan vi forvente: Ikke det store! Bo Henriksen har allerede handlet flittigt ind - og gamle kendinge som Alexander Ludwig, Simon Okoson og Jonas Thorsen er tilbage i gult. Hvis Horsens handler mere
Største salgsobjekt: Bjarke Jacobsen. I flere sæsoner har den fysisk stærke midtbanemand bevist sit værd, og han kunne godt være attraktiv for flere af superliga-konkurrenterne.
Det SKAL de købe: En angriber med lidt fart i støvlerne til at supplere køleskabsformede Nicolai Brock-Madsen.
Ind:
Michael Lansing (AaB)
Jonas Thorsen (Braunschweig)
Malte Kiilerich (Hvidovre)
Erhan Masovic (Club Brugge, leje)
Jacob Linnet (Brabrand)
Alexander Ludwig (OB)
Uros Nenadovic (Alashkert FC)
Ayo Simon Okosun (FC Midtjylland, leje)
Ud:
Mathias Nielsen (Randers FC)
Tobias Arndal (Arendal)
Frederik Mortensen (Skive)
Kevin Ray Mendoza (HB Køge)
Kasper Junker (Stabæk, leje)
Sivert Heltne Nilsen (Elfsborg)
Jonas Gemmer (Kolding IF, leje)
Jonas Borring




