Egyptisk fodbold er ramt af en tragedie.

Adham El-selhadar, cheftræner for klubben El Magd, der spiller i den næstbedste egyptiske række, døde torsdag, da han blev et ramt af hjerteslag under kampen mod El Zarqa.

Hjertesvigtet fandt sted, mens han jublede over sit holds 1-0-scoring dybt inde i overtiden af kampen. Han blev kørt på hospitalet kort efter, men hans liv stod ikke til at redde. Han blev 53 år.

De egyptiske topklubber står nu i kø for at hylde den afdøde træner.

»Anfører Mahmoud Al-Khatib, klubpræsidententen og medlemmer af bestyrelsen sørger med stor tristhed over træner Adham El-selhadar, der gik bort torsdag, og vi beder til den almægtige om at dække den afdøde med al sin nåde og byde ham velkommen i sine store haver,« skriver storklubben Al-Ahly.

Adham El-selhadars tidligere klub Ismaily har erklæret tre sørgedage.

El Magd har indledt seks sørgedage.

Adham El-selhadar havde stor succes som spiller, hvor han både vandt mesterskab og pokalturnering med Ismaily. Og han var ligeledes en velrespekteret træner i flere egyptiske klubber.