En stille og rolig 14-0 sejr hentede det danske kvindelandshold i fodbold over Georgien tirsdag aften.

Ved EM-kvalifikationskampen i Viborg førte de danske kvinder endda med hele 10-0 efter de første 45 minutter, inden man altså gik lidt ned i mål-kadance i anden halvleg.

Hattrick var der ved både Stine Larsen, Nadia Nadim og Pernille Harder, mens Nicoline Sørensen blev noteret for to scoringer.

Tilskuerne i Viborg fik masser at juble af, og det var der naturligvis også på de sociale medier.

Nanna Christiansen fejres efter sin scoring til 13-0.
Nanna Christiansen fejres efter sin scoring til 13-0. Foto: Henning Bagger
Vis mere

  • 'Efter de første 45 minutter står det 10-0 til Danmark! Det er imponerende at se på. De holder legestue i Viborg mod de stakkels spillere fra Georgien'
  • 'Lækker 10-0-føring til Danmarks kvindelandshold over Georgien. Av av av, hvad siger man i pausen?'

Den danske storsejr på 14-0 var et enkelt mål fra at tangere kvindelandsholdets rekordsejr på 15-0 fra 2009 mod selvsamme Georgien. Her fik Pernille Harder i øvrigt debut og lavede hattrick.

Efter kampen gik flere georgiske spillere grædende fra banen efter det vanvittige resultat. Se B.T.s karakterer fra kampen her.

Der er dog også mange, der på de sociale medier stiller sig mere kritiske over for aftenens resultat. Ikke nødvendigvis på grund af de danske kvinders præstation, men at et sådant resultat overhovedet kan finde sted på det niveau.

Her følger et udpluk af kommentarer fra Twitter.

  • Georgiens kvindelandshold er med afstand det dårligste fodboldhold, jeg nogensinde har set. Lugter det en lille smule?
  • 10-0 ved pausen. Så må Georgien vel have 14 spillere på banen i anden halvleg.
  • Ret beset en joke, hvis du spørger mig. Kvindefodbold i Georgien er sikkert, hvad baseball er i Danmark, men alligevel.
  • Mener seerne af Danmark-Georgien stadig, at det der ligeløn er noget, vi skal diskutere?
  • Nej, der er nok ingen, der tænker på de georgiske kvinder. På hvordan de i aften skal ringe hjem fra et trøstesløst Hotel Scandic til familier og kærester og forklare, hvordan de er blevet hakket ned. Liv falder uden selvværd bag æreløs ydmygelse. Sport er denne slagtning ikke.
  • De danske kvinders kamp mod Georgien i Viborg direkte på den store, nationale kanal er ikke nødvendigvis god propaganda for sporten og seriøsiteten af den.
  • 10-0 i damernes EM-kvalkamp mod Georgien ved pausen. Det er jo grotesk.
  • Det er synd for Georgien. Jeg kan næsten ikke se på det.