Der skulle gå en uge, fra Manchester City-stjernen Riyad Mahrez fik et uventet besøg og mistede genstande for millioner af kroner, til politiet havde pågrebet en mistænkt.
Efter at Mahrez er flyttet i sin egen penthouselejlighed og væk fra moderen til sine to børn, er der angiveligt blevet holdt godt øje med hans adfærd, og tyvene slog til, da han var ude af sit hjem.
Resultatet var særdeles indbringende for de kriminelle, der stak af med værdier for over fire millioner kroner.
Ure, kontanter og værdifulde fodboldtrøjer var blandt de tyvekoster, de fik med sig.
Men nu har politiet altså pågrebet en mistænkt, skriver The Sun.
Manden skulle være en del af en bande, der har slået til i fem lejligheder i samme bygning den dag.
»Fire lejligheder blev tilgået uden tilladelse ved hjælp af en elektronisk nøgle, som havde generel adgang til bygningen. Den nøgle er nu i vores besiddelse og er blevet fuldstændig deaktiveret, så den aldrig kan bruges igen,« skrev lejlighedskomplekset til beboerne, da de opdagede det.
Mahrez har siden set billeder af tyvene, men har ikke kunnet genkende nogen af dem.
Nu skal det vise sig, om politiet har fat i den rigtige.