Han havde lige gennemført et stort klubskifte fra Liverpool til Juventus, da han fik den tunge besked.

Han havde kræft i skjoldbruskkirtlen.

Her fem år efter står den tyske fodboldstjerne Emre Can frem med sin historie.

Tyskeren fortæller åbenhjertet om sin sygdom i et interview med DAZN.

Emre Can er rask og spiller i dag for Dortmund.
Emre Can er rask og spiller i dag for Dortmund. Foto: firo Sportphoto/Marcel Engelbrec
Vis mere

»Lægerne ringede til mig, to måneder efter mit lægetjek med Juventus. Jeg havde kræft i skjoldbruskkirtlen og var nødt til at blive hasteopereret på grund af det,« siger Can, der spillede 37 kampe i sin første sæson for Juventus på trods af sygdommen.

»Jeg havde ingen idé om det. Jeg anede ikke engang, hvad en skjoldbruskkirtel er, og jeg havde aldrig troet, at jeg havde kræft.«

Emre Can, der er rask i dag, opfordrer alle til at gå til lægen, hvis de opdager noget irregulært.

»Du kan have penge og alt muligt andet, men dit helbred er det vigtigste af alle.«

I Dortmund er han holdkammerat med Sébastien Haller, som netop er vendt tilbage til fodboldbanen efter sin kræftsygdom.