Den 10. oktober sluttede ægteskabet mellem Ståle Solbakken og FC København. Nordmanden blev fyret i hovedstadsklubben.
Efterfølgende har spekulationerne blandt andet gået på, hvem der førte kniven og stak træneren i ryggen.
Hovedpersonen selv har en god fornemmelse af, hvem der gjorde ham til fortid i FC København. Det fortæller han i den norske podcast 'TV 2 B-Laget', hvor han bliver spurgt til, om han går og tænker over, hvem der stak ham i ryggen.
»Jeg ved vel hvem … Det har jeg et ganske godt billede af, hvem der har taget den afgørelse. Det lever jeg fint med. Det er ikke noget problem for mig,« siger Solbakken og fortsætter:
»Problemet er, at jeg har arbejdet dag og nat med det projekt i så lang tid, og så er der ikke plads til et halvt år mere. Det var trods alt sølv og kvartfinalen i Europa League for et skandinavisk hold.«
Den tidligere FCK-manager var tavs i mange uger efter fyringen. Der gik lidt over en måned, inden han talte ud i TV 3 Sport-programmet 'Onside'.
Ståle Solbakken tilføjer i podcasten, at han lige var kommet ud af badet, da telefonen ringede. Han havde på ingen måde set fyringen komme.
»Jeg var ikke i nærheden af at lugte, at den skulle komme. Det var ikke nogen pæn exit. Det var et granatchok for mig.«
»Det, som skuffede mig mest, var, at jeg har været der i 12 år og otte måneder, og så får jeg et telefonopkald. Det er én ting. En anden ting er den totale mangel på proces – jeg havde ikke fået et hint.«
Som B.T. tidligere har skrevet, havde Ståle Solbakken bestyrelsesformanden i Parken, Bo Rygaard, i den anden ende af røret. Han havde en idé i stedet for at kalde Solbakken til København for at fyre ham.
Bo Rygaard spurgte, om Ståle Solbakken ikke kunne overveje at blive norsk landstræner, fordi opbakningen var ved at smuldre i FC København.
Det blev ikke et pænt nej tak fra Ståle Solbakken. Det var tættere på et rasende og rungende nej. Bare idéen om at skulle forlade livsværket i København landede som en bombe i Solbakkens ende af røret, og han afviste prompte den løsningsmodel.
Da telefonopkaldet var afsluttet og fyringen var en realitet, måtte den 52-årige nordmand ligeledes tage sig af sin familie. Fyringen kom nemlig også som et stort chok for dem.
»Jeg havde en flybillet tilbage til København klokken 14 den dag. Vi skulle træne dagen efter – om lørdagen. Så fik jeg det telefonopkald. En ting er, at det var et chok for mig. Men jeg tror, at det var et ordentligt chok for familien, der er 'die hard' FCK-fans, og som har boet på det stadion hele livet.«
»Så du følte, at du skulle tage dig af dem. Det var ikke, som da jeg var i Køln, og man havde sloges med alt i et år, og du følte, at alt kunne ske fra dag til dag.«
