Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Torsdag kunne B.T. afsløre, at Christian Eriksen har genoptrænet på OBs baner i Ådalen i Odense.

OB-sportschef, Michael Hemmingsen, bekræftede historien og kaldte det naturligt. Søndag ville han dog ikke snakke om den danske stjernespiller eller om muligheden for, at Eriksen kan genstarte karrieren i den fynske klub.

Hvad betyder det for OB, at Christian Eriksen træner på jeres baner?

»Det har jeg ikke nogen kommentar til. Jeg gider faktisk ikke svare på det. Er der nogen, der vil snakke om kampen,« lød det fra Michael Hemmingsen efter OBs 2-0-pokalsejr over Randers søndag.

Michael Hemmingsen nægtede at svare på spørgsmål om Christian Eriksen.
Michael Hemmingsen nægtede at svare på spørgsmål om Christian Eriksen. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Hvad har I gjort jer af overvejelser i forhold til at lade ham træne i Ådalen?

»Du spørger mig om Christian Eriksen. Jeg har ingen kommentar til det.«

Senest onsdag trænede Eriksen med en personlig træner i Ådalen – endda med bold.

Nyheden glæder derimod OB-profilen Bashkim Kadrii, der kalder det fantastisk for Christian Eriksen.

»Det er skønt for ham. Godt, han er i byen. Folk elsker ham, og han elsker klubben. Det er kun godt for ham,« sagde Kadrii, der scorede det første af OBs to mål i sejren over Randers søndag aften.

Kadrii har ikke snakket med Christian Eriksen, og han har heller ikke planer om at spille bold med landsholdsstjernen.

»Jeg tror, han har nok at se til. Jeg tror ikke, han tænker på, at jeg skal ud at træne med ham,« griner Kadrii.

Andre læser også