De norske håndboldkvinder er på evig guldjagt, men i år har de oddsene imod sig.

For de spanske værter har skabt store udfordringer for sejrsvante norske kvinder, der næsten ikke har kunnet træne under mesterskabet – på grund af en håbløs hal.

»Træningshallen, som IHF har tilbudt os, er ikke et verdensmesterskab for kvinder værdigt,« rasede den Norges landstræner, Thorir Hergeirsson, lørdag ifølge NRK.

Kritikken fra Thorir Hergeirsson er ikke til at tage fejl af. Han er rasende over de forhold, som de norske verdensstjerner er blevet budt under VM indtil nu.

Foto: SUSANA VERA
Vis mere

»Det er regulære betongulv med to-tre millimeter linoleum ovenpå.«

Af frygt for, at det hårde underlag vil føre til skader, har nordmændene helt droppet træninger.

»Det er uacceptabelt, så vi har afstået fra det. Det har Rumænien og flere andre hold også. Det er en øjenåbner for IFH (Det Internationale Håndboldforbund, red.). Jeg tror aldrig, at de havde givet sådan et tilbud til et herrehold ved et VM,« lød det fra den rasende landstræner.

Den norske kritik er blevet videregivet til IHF, som faktisk har handlet lynhurtigt på det. Så søndag har Norge fået tilbudt en ny og bedre træningshal, skriver NRK.