Det gik voldsomt for sig, da FC København mødte Sparta Prag tirsdag. Desværre var det ikke kun på banen, men også i gadebilledet.

»Før kampen tilbageholdt vi 38 tjekkiske tilhængere, da der var opstået et slagsmål mellem dem og nogle FCK-tilhængere. De var tydeligt forberedt på slagsmål, da begge parter havde tandbeskyttere på og hætter, som kunne trækkes ned over ansigtet,« oplyser vicepolitiinspektør Michael Vibe Kragh, på skrift, til B.T. 

Den europæiske kvalifikationskamp mellem FCK og Sparta Prag endte 0-0.

Københavns Politi oplyser også til B.T., at der er modtaget en henvendelse om hærværk på flere busser tilknyttet udebaneholdets tilhængere. Se de voldsomme billeder her.

Allerede inden kampen opstod der tumult.
Allerede inden kampen opstod der tumult. Foto: Privat
Vis mere

»Efter kampen valgte vi at holde de tjekkiske fans (cirka 500, red.) på stadion for at undgå yderligere sammenstød,« tilføjer Michael Vibe Kragh.

Alligevel var der postyr i Parken.

To Sparta-fans Prag havde eksempelvis ikke billet til at starte med.

»To tjekker havde lidt problemer med at opføre sig ordentligt. Derfor blev de afvist af Parkens personale ved den ene indgang, men det lykkedes dem at så at købe billetter til et andet tribuneafsnit,« melder Michael Vibe Kragh.

»Hen mod kampens afslutning blev de uenige med nogle andre tilskuere, og den ene tjekkiske fan tildelte en ung tilskuer en lussing. Derfor blev han anholdt og sigtet for vold.«

Den tjekkiske mand blev senere fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling. Dommeren valgte dog at løslade ham.

Returopgøret mellem FC København og Sparta Prag spilles i Tjekkiet på tirsdag.

Du kan læse B.T.s dom fra gårsdagens opgør her.