Flere Glasgow Rangers-fans er blevet efterladt med en lang næse, allerede inden det skotske storhold gæster Brøndby i Europa League torsdag aften.

De har nemlig købt billet til den forkerte kamp. I stedet for at købe til Brøndby mod storklubben Rangers har de sikret sig adgang til Brøndby mod Randers. En helt almindelig Superliga-kamp, der afvikles den 28. november.

Kommunikations- og pressechef i Brøndby, Christian Schultz, fortæller:

»Lige nu er der tale om en håndfuld fans. Der kan komme flere til inden kampstart. De kan selvfølgelig få deres billetter refunderet,« lyder det fra Schultz.

Brøndby-fans i Skotland.
Brøndby-fans i Skotland. Foto: ANDY BUCHANAN
Vis mere

Betyder det så, at de misser torsdagens kamp mellem Brøndby og Rangers?

»Ja, desværre. Der blev udbudt 1.400 billetter til udeholdets fans, og de er revet væk for længst.«

Twitterbrugeren 'Stephen' var en af de fans fra Skotland, som endte med at købe billet til den forkerte fodboldforestilling.

'Jeg har lige prøvet at købe billetter til Brøndby mod Rangers i næste uge. Jeg har formået at købe til Brøndby mod Randers i slutningen af november. Haha,' skrev han således på det sociale medie i sidste uge.

1.400 Rangers-fans i Danmark betyder, at Københavns Vestegns Politi har fuld fokus på kampen på Brøndby Stadion.

Ordensmagten vurderer nemlig opgøret til at være en højrisikokamp. Hele den historie kan du læse lige HER.

Andre læser også