Total old school.

På trods af titlen som superstjerne er Cristiano Ronaldo i hvert fald ikke for fin til at høre musik på den gammeldags måde.

Den 34-årige Juventus-angriber vækker lige nu opsigt på de sociale medier, da han inden kampen mod Cagliari havde valgt en musikafspiller, der ikke helt følger tidens tendenser. (Du kan se billedet nederst i artiklen)

Med høretelefoner i ørene havde portugiseren nemlig valgt at tage en blå iPod Shuffle, der ikke længere bliver produceret af Apple, med sig til mandagens kamp. Den beslutning er nu gået viralt på især Twitter, hvor flere brugere allerede har kommenteret fodboldstjernens valg:

  • 'Nu, hvor jeg tænker over det, er en iPod Shuffle med bluetooth egentlig ret fed.'
  • 'Hans (Ronaldo, red.) solbriller er så meget 2082, mens hans musikalske stil er 2002.'
  • 'Det er på den måde, at de rige forbliver rige.'
  • 'Håret, iPod'en og solbrillerne. Ronaldo er omsider i sin midtvejskrise.'

Cristiano Ronaldo lavede sit første Serie A-hattrick mod Cagliari mandag aften.
Cristiano Ronaldo lavede sit første Serie A-hattrick mod Cagliari mandag aften. Foto: ALESSANDRO DI MARCO
Vis mere

Valget af iPod står da også i skarp kontrast til det umiddelbart dyre jakkesæt, Ronaldo havde på inden kampen, og det er der da også andre Twitter-brugere, der har bidt mærke i.

Normalt plejer angriberen da heller ikke at lade sig nøjes med de beskedne løsninger. Portugiseren bar for nylig et Rolex GMT-Master Ice-ur, der har en værdi af hele 3,3 millioner kroner.

Cristiano Ronaldo er da også verdens bedst betalte atlet i det seneste årti, men det er ikke kun på bankkontoen, at det går godt for superstjernen i øjeblikket.

Angriberen var i flyvende form, da han mandag lavede et hattrick i Juventus' 4-0 sejr over Cagliari i Serie A.

Ronaldo ankommer til kamp med sin iPod Shuffle.
Ronaldo ankommer til kamp med sin iPod Shuffle. Foto: Juventus
Vis mere