Den tidligere OB-angriber Marcus Pedersen er blevet sigtet for spirituskørsel.

Fodboldspilleren har tilstået og får sin dom den kommende mandag.

Sådan skriver det norske medie Hamar Arbeiderblad.

»Det er skamfuldt,« siger den 30-årige fodboldspiller ifølge avisen.

Marcus Pedersen, OB (tv) i aktion i Superligakampen mod Esbjerg lørdag d. 1 december 2012 i Fionia Park i Odense. (Foto: CLAUS FISKER/Scanpix 2012)
Marcus Pedersen, OB (tv) i aktion i Superligakampen mod Esbjerg lørdag d. 1 december 2012 i Fionia Park i Odense. (Foto: CLAUS FISKER/Scanpix 2012) Foto: CLAUS FISKER
Vis mere

»Jeg tager den straf, jeg får. Hændelsen er kommet som en følge af, hvordan ting har været, og hvordan jeg har haft det. Nu er jeg bare glad for, at jeg ikke har påkørt nogen eller noget.«

Det er mindre to uger siden, at Marcus Pedersen skrev kontrakt med den norske klub HamKam.

»Jeg er meget ked af det,« siger han.

Han har spillet i Superligaen fra 2012 til 2013. I alt blev det til 27 kampe, 11 mål og en målgivende aflevering i den stribede OB-trøje.